Allerede nu spår direktør Gert Balling fra Fjord Line om en fordobling af passagerantallet i 2014, skriver TV2 Nord.
– Ifølge vores prognoser vil vi ved udgangen af 2014 have haft flere end 950.000 passagerer på vores fire færger mod 445.000 i 2013, siger Gert Balling.
– En vækst på 100 procent understreger, at øget kapacitet og en kraftig forbedring af kvaliteten af vores tilbud resulterer i, at væsentligt flere vælger Fjord Line til sine rejser mellem EU og Norge, uddyber direktøren.
I alt har 508.000 personer købt billetter til Fjord Lines færger. Det er tæt på en fordobling af forrige år, hvor 267.000 havde erhvervet sig en billet i udgangen af juli.
Dermed er rederiet om muligt endnu mere optimistiske end konkurrenterne hos Color Line. Som vi tidligere har skrevet, forventer også det rederi stærk vækst.
Tidligere artikel: Norsk Europavej giver vækst hos Color Line