Af Mogens Jensen
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Socialdemokratiet
Der er blevet sagt og skrevet meget kritisk om den elektroniske monitorering – som også indebærer kameraer – der indføres i Kattegat begyndende i det kommende efterår og fuldt ud i løbet af 2021. Kritikken har også været at finde i debatspalterne rundt omkring i debatspalterne.
Som fiskeriminister har jeg dog brug for at korrigere en række af de misforståelser, som er opstået på baggrund af den aftale, der blev landet på ministerrådsmødet i Bruxelles i december.
Jeg tog til fiskeriforhandlingerne med den faste overbevisning, at jeg ville sikre dansk fiskeri for fremtiden. Men med truslen om en 0-kvote for torsk i Kattegat, var jeg også klar over, at vi måtte lægge noget på bordet for at få landet den bifangstkvote, som mange jomfruhummerfiskere på især Læsø er afhængige af.
Løsningen blev et kompromis, hvor der fortsat er en torskebifangstkvote, hvor der indføres et generelt krav om meget selektive redskaber, og hvor fiskere, der bliver omfattet af et projekt med elektronisk monitorering fortsat må fiske og kan gøre det med et friere redskabsvalg, end dem der ikke deltager i projektet. Da jeg i Europaudvalget forud for forhandlingerne fremlagde den løsning, var der fuld opbakning fra samtlige partier i folketinget.
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en forsøgsordning, og det udelukkende er fartøjer, som fisker i Kattegat, der mødes af kravet.
Elektronisk monitorering er en omkostningseffektiv metode til at dokumentere fangsterne ombord på fiskefartøjerne. Her vil jeg understrege, at det er fiskene og ikke fiskerne, der skal monitoreres. Vi har brug for, at der også er fisk at fange til de kommende generationer af fiskere, som også skal have en chance for at skabe sig et levebrød. Som minister for en socialdemokratisk regering, der er bakket op af både røde og grønne mandater, tager jeg landingsforpligtelsen meget alvorligt.
Der har været kritik af, at Danmark nu går enegang med indførelse af kameradokumentation i fiskeriet, og at det medfører ulige konkurrenceforhold. Nej, her er Kattegat et fornuftigt projektområde. Danmark har her klart det største kvotegrundlag. Vi har 62 procent af torskekvoten og 89 procent af rødspættekvoten. Vi har også 84 procent af tungekvoten og 73 procent af jomfruhummerkvoten i Skagerrak/Kattegat. Sverige har stort set resten af kvoterne, mens Tyskland herudover har en meget lille andel.
Der bliver også stillet krav til svenske og tyske fartøjer, der ikke skal installere elektronisk monitorering. De skal i stedet indkøbe de særligt selektive redskaber.
Vi står over for en meget alvorlig situation for torsken i Kattegat. Bestanden er meget lille, og fiskere fortæller mig, at der stort set ikke fanges nogen torsk i øjeblikket. Hvorfor så tage særlige foranstaltninger i brug for at løse et problem, der ikke er der? Det skal vi for at beskytte de få tilbageværende torsk og få bedre data, så vi kan forsøge at få bestanden på fode igen. Biologerne fortæller os, at der er ved at komme flere små torsk ind i Kattegat. Det giver derfor i min optik endnu bedre mening, at vi nu tager et nyt stort skridt i retning af at beskytte torskebestanden.
Det er min klare overbevisning, at et fuldt dokumenteret fiskeri er et moderne, effektivt og grønt skridt hen imod en mere bæredygtig fiskeriforvaltning. Og det er mit håb, at fiskerierhvervet fortsat vil være en medspiller i forhold til den udvikling.
Kilde: FiskerForum.
