Det skal have store konsekvenser, hvis man bryder de danske kvoteregler.
Sådan lyder det fra fiskeriminister Mogens Jensen (S), efter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i sidste uge rejste tiltalte mod storfiskeren Henning Kjeldsen i den såkaldte kvotesag.
– Jeg ser jo med stor tilfredshed på, at det ser ud til at kunne få – heldigvis – store konsekvenser, hvis man bryder med kvotereglerne i Danmark. Det er det, vi kan se, der nu er mistanke om, er sket. Og det er klart, at hvis det er sket, så skal det følges til dørs, og der skal falde straf, forklarer Mogens Jensen.
Klart signal
I alt ti personer er tiltalt i sagen, hvor anklagemyndigheden kræver en bødestraf, samt at 231.998.771, 69 kroner skal konfiskeres. Det er det beløb, som anklagemyndigheden mener, er kommet ud af forbrydelsen.
Blandt de tiltalte er revisionsfirmaet MC Revision i Thyborøn og yderligere seks personer med adresser i Lemvig og Thisted kommuner.
Ifølge anklageskriftet har fiskere brugt såkaldte stråmænd til at omgå reglerne og få flere fiskekvoter, end det er tilladt. Og det er ikke i orden, hvis det er tilfældet, siger Mogens Jensen.
– Den her sag, der nu er rejst, er med til at sætte et klart signal op om, at man ikke kan bryde med de kvoteregler, vi har i Danmark, og at det får en klar og meget alvorlig konsekvens, hvis det sker. Det er jeg meget tilfreds med som fiskeriminister.
Kilde: TV2 Nord og TV MIDTVEST.
DER SKAL VÆRE LANGE FÆNGSELSTRAF FOR SNYD AF KVOTER, AF DENNE STØRRELSE, DET HAR JO VÆRET SÅDAN I FLERE ÅR, VEDR, KUTTER, GITTE HENNING