Fiskens Dag fejres selvfølgelig også på Nordsøen Oceanarium

Lørdag den 10. september er det Fiskens Dag, som er fiskeproducenternes egen højtidsdag, men selvfølgelig også fejres på Nordsøen Oceanarium.

12

Fiskens Dag fejres over hele landet og selvfølgelig på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvor hele familien er inviteret på sjove og lærerige oplevelser med fisk som mad i fokus. I forbindelse med Fiskens dag den 10. september er der oven i købet gratis entré for alle børn fra 3-11 år!

Tag med på fisketur

– Fiskens Dag handler om at få os til at spise mere fisk, og vi tror at vi gennem formidling og gode oplevelser kan påvirke gæsterne til dette. Vi får besøg af elever fra Horne Efterskole, som ligesom os, brænder for sund og god mad. Vi tror at unge mennesker kan være gode rollemodeller for mindre børn, også når det gælder hvad vi spiser.  Eleverne vil hjælpe med at guide vores gæster på en ”fisketur” gennem udstillingen. På turen skal gæsterne både samle smagsoplevelser, viden og ingredienser til en fiskeret, som de selv skal tilberede, fortæller køkkenchef Ole Kjærsgaard Nielsen.

Hirtshals_Fiskefestival_2015_Nordsøen_FlaskePosten_5

Projekt FISK

– I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk – og alligevel spiser vi generelt under de anbefalede 350 gram fisk om ugen. Derfor er vi meget glade for at være en del i det omfattende forsknings- og formidlingsprojekt FISK som Nordea-fonden støtter med 17,9 mio. I samarbejde med Københavns Universitet, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Den Blå Planet og Kattegatcentret, sættes fokus på hvor sundt det egentlig er at spise fisk. Vi tager hul på projektet til Fiskens Dag, og den store udstilling bliver indviet til vinterferien 2017, fortsætter Ole Kjærsgaard Nielsen.

Foruden den spændende ”fisketur” som strækker sig fra kl. 11-15, er der som sædvanligt fodringer af sælerne kl. 11 og 15, i Oceanariet kl. 13, samt aktiviteter i Hvalforskerhytten og bag kulissen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments