Fiskene rammes af øget forurening med CO2

Forsuring af havene og øget indhold af kuldioxid rammer fiskene.

119

FiskerForum.dk skrev forleden om Co2 forureningen og den følgende forsuring af havene og de vidtrækkende konsekvenser det vil få for hele økosystemet. Mere alvorligt rammer det øgede indhold af kuldioxid i havet nu fiskenes lugtesans.

Lugtesans kan man da undvære, skulle man mene. Men ikke hos fiskene. I deres verden skal man ikke mange meter ned under overfladen, før lyset bliver mindre og andre sanser må tage over. Her er lugtesansen for fisk yderst vigtig, skriver forskere i sidste udgave af tidsskriftet Nature Climate Change.

Fiskene bruger lugtesansen til at finde mad og hinanden, men også til at lokaliserer fjender og måske endnu vigtigere, at finde hjem til gydepladserne, hvor reproduktionen kan finde sted.

Derfor er der grund til bekymring, når undersøgelser og ny forskning viser at netop stigende Co2 niveauer i havet, kan være med til at svække lugtesansen hos fisk.

Du kan her læse et sammendrag af »Near-future co2 levels impair the olfactory system of a marine fish«.

Læs hele artiklen her: FiskerForum

Kilde: Nature Climate Change og FiskerForum.dk.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments