Det hele startede under 2.verdenskrig med min bedstefar, som senere solgte til min far:
”Kurts bedstefar Henry, som var fiskeopkøber og kørte på landet med fisk, måtte køre med gengas på sin bil. Det blev lavet af træ, som blev fyret op under bilens gengasanlæg, inden bilen blev startet.
Bedstefar Henry havde under og kort efter første verdenskrig, lige- som andre fiskehandlere i Skagen, tjent en del på at handle med Tysk land, men havde, da Tyskland gik bankerot mistet en formue.
De tyske Mark, han havde tilbage i kontanter, var intet værd. Derfor var han startet på fisketure på landet og eksport af fisk til Sverige. På landet byttede han sig til rationerede varer, som f.eks. en halv gris, nogle kyllinger eller æg, således at Kurts forældre under krigen, til forskel fra mange andre i byen, var godt forsynet.
Det var selvfølgelig ulovligt for landmændene og bedstefar, idet alle disse produkter var rationerede .”
Fra bogen Richard Banden.