Fiskeauktion og horneHjælp til Hus Forbi på Horne Efterskole

Fiskebuffet, auktion og et stort marked samt meget andet foldede sig lørdag ud på Horne Efterskole til fordel for Hus Forbi.

390
Foto: Arkiv.

Man kan måske nok påstå, at der ligger et stort paradoks i præsentationen af overflødighedshornet lige fra buffet og fiskeauktion til overflodssamfundets udbud af varer ved markedet til fordel for hjemløse og Hus Forbi, men lige præcis det aspekt er givetvis nok så vigtigt i den dannelse, som forstander Mogens D. Jensen lægger så meget vægt på i forhold til eleverne på Horne Efterskole.

Under alle omstændigheder er det igen i år et ufatteligt stort projekt, som ankermændene Mogens D. Jensen og køkkenchef Uffe Truelsen har stablet på benene i Horne. Fiskebuffeten var overdådig og ligeså fiskeauktionen forestået af auktionsmester Karsten Brovn Pedersen, der fik kompetent hjælp ikke bare af elever, men også af fiskehandler Flemming Pedersen fra F. P. Fisk og Niller alias formand Niels Kr. Nielsen fra Hirtshals Fiskeriforening.

Årets Fiskeauktion i aulaen.Med auktionsmester Karsten BrovnChristian og Jakob viser fisken frem

Geplaatst door Horne Efterskole op zaterdag 11 november 2017

Inde i efterskolens store hal var der til gengæld det traditionsrige og næsten uoverskueligt store marked med boder og stande for snart sagt alt fra tøj og smykker over olie og bagværk til grøntsager og en tombola. Endelig var der også Forstanderens foderbræt, som er en lille cafe til med lækre pølser, kaffe og bagværk, samt dette års store musical med titlen Valget. Den venter vi imidlertid med at se og omtale til søndag.

Søndag 12. november:

10.00 – 15.00 horneMarked – En weekend med masser af aktiviteter, lopper, mad og drikke, teaterkoncert og 20 stadepladser med lækkerier, kunsthåndværk, tøj, fisk, grøntsager, friskbagt brød og nips! Se mere

11.00 og 13.00 Forestilling – en egenproduceret teateroplevelse (ca. 1 times varighed) med fri entré. Se mere

11.00 – 15.00 Mød de søde guider fra Nordsøen Oceanarium – Rør ved levende krabber og søstjerner, mød maskotten Klumpe, find rav og deltag i quizzen og vind fribilletter!

9.00 – 11.00 Markedsmorgenmad Deluxe! Kom og smag når horneKøkkenet, Naturmælk og Vildmoesens øko æg præsenterer en økomorgenmad der får mundvandet til at løbe hurtigt. En langbordsspisning til 45 kr. for voksne 20 kr. for børn under 12. Kaffe, the og mælk er inkluderet. Ingen tilmelding – bare mød op.

11.30 – 13.30 Søndagskylling fra Raunsmed. Ovnstegt kylling med brun sovs, agurkesalat, kartofler og gemüse – ad libitum! En langbordsspisning til 55 kr. for voksne 30 kr. for børn under 12. Ingen tilmelding – bare mød op.

10.00 – 15.00 Forstanderens foderbræt. En lille cafe til lejligheden med lækre pølser, kaffe og bagværk

Mandag 13. november:

10.00 og 13.00 Forestilling – en egenproduceret teateroplevelse (ca. 1 times varighed) SkoleforestillingerSe mere

Sponsorer (i tilfældig rækkefølge):

Landsby Æg – 360 stk smilende økoæg

Ulvhøj Økobrug – grøntsager og kartofler i rå mængder

Møllers Fiskeeksport – uundværlig logistikhjælp og masser af fantastisk fisk

Raunsmed Fjærkræ – 100 kyllinger, fritgående og lækre

Dx3 – på krogen 236 kg oksekød i topkvalitet

Frugtkarl – for 2500 kr. grøntsager i allerfineste kvalitet

Office-Partner – 1000 kopper økokaffe

Hirtshals Fiskeriforening – fisk, håndværk og nowhow

Skandic Food – 15 kg økologiske tørvarer i topkvalitet

Tårs Slagtehus – 1 stk. partering af okse

Lerøy Schlie – 30 sider fersk laks – haps!

HG 78 – 2 kasser frisk frisk landet i Hirtshals

Greenway-Denmark – komposterbar engangsservice til burgere og marked

Bcoool A/S  220 flasker vand – med og uden citrus!

Dagli’ Brugsen Nørhalne – Logistik og knivskarpe priser på alt!

Dansk skolefrugt – 360 stykker økofrugt der smager

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
6 år siden

Har spist derude i dag , den buffet var bare så lækker❤️❤️❤️