Tennis takket være Hirtshals Havn

Hirtshals Tennisklub kan takket være et sponsorat komme bredere ud med sporten til virksomhederne på Hirtshals Havn.

333
Foto: Arkiv.

Hirtshals Havn har givet et sponsorat til Hirtshals Tennisklub, der sætter sidstnævnte i stand til at lave et fremstød for tennissporten på havnens arbejdspladser, så de ansatte og deres familier kan dyrke motion sammen.

Klubben har på den baggrund udstyret en række tasker med det nødvendige udstyr. Taskerne rummer ketsjere og bolde tilpasset forskellige aldersgrupper og spilleniveauer. Indholdet tilpasses yderlige brugernes behov, når de møder frem på banerne.

Tilbuddet går som allerede antydet ud på, at de ansatte og deres familier frit kan benytte klubbens udendørs tennisbaner den kommende måned på Halvejen. Er der interesse for at fortsætte med tennis efter den 15. juni, kan løsningen være et familiemedlemskab eller et firmakontingent, hvor udstyret er medregnet.

Det er også muligt et deltage i klubbens fællesaktiviteter, eller der kan træffes aftale med en af klubbens trænere.

Aktuelt er 6 tasker med 24 ketsjere og 96 bolde dermed sat i omløb og er blevet særdeles positivt modtaget på virksomhederne.

Skulle interessen være stor, kan klubben oven i købet samle udstyr til yderligere et par tasker. De går ikke ned på udstyr!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments