Fireogtyve timers veloplagte tweets fra Nordjylland Politi

Det er ikke kun Trump, som uden sammenligning i øvrigt er på Twitter. Nordjyllands Politi skruer nemlig i morgen tidlig den 31. maj op for Twitter-trykket: Politikredsen vil nemlig i ét døgn udsende tweets fra tre forskellige patruljer.

349

Den konkrete anledning er, at antallet af følgere på politiets nordjyske Twitter-profil er løbet forbi de 65.000.

”Og så synes vi, at vi har en forpligtigelse til at vise offentligheden, hvilket arbejde vores patruljetjeneste udfører. Og det kan vi blandt andet gøre via de sociale medier,” siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Claus Danø, der fortsætter:

”Politiets kørende patruljer er på arbejde hver eneste dag året rundt for at sikre trygheden i Nordjylland, og med Twitter som redskab kan vi vise nordjyderne, hvilke typer af opgaver som de løser – store som små,” siger politiinspektøren.

Selvom politiet bestræber sig på at være åbne og som udgangspunkt tweete om alle typer af opgaver, så vil der dog være episoder, der ikke kan omtales. Personfølsomme oplysninger, for eksempel. Eller operative forhold, der af hensyn til politiets opgaveløsning ikke kan deles med offentligheden.

”Men vi har god erfaring med at balancere disse hensyn, så jeg tør godt love, at det meste kommer med,” siger Claus Danø, der tilføjer, at det ikke er første gang, at politikredsen tweeter fra patruljevogne, og at det næppe bliver sidste gang.

”Vi vil gerne, en gang mellem, løfte lidt af sløret for opgaveløsningen i de spidse ender i patruljebilen, så borgerne kan få et indblik i vores arbejde derfra – så med passende mellemrum vil vi bruge de sociale medier offensivt på denne her måde,” siger politiinspektør Claus Danø.

Følg med i morgen tidlig den 31. maj fra kl. 07.00  på Nordjyllands Politis Twitter-profil, http://twitter.com/NjylPoliti – der tweetes under hashtags #patruljetweets og #politidk 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
claus
4 år siden

så det vil sige vi har kørende politipatruljer i hjørring man kunne godt være i tvivl. Hvis nu de viste sig lidt mere i trafikken kunne de se hvor sindsygt mange trafikanter kører og mobiltelefonen bliver brugt i stor stil.