Fire på stribe til førsteholdet hos Hirtshals Dartklub

Mens førsteholdet triumferede, måtte Hirtshals 2 indkassere et nederlag mod førerholdet Hængepilen.

13

Onsdag aften var Hirtshals Dartklubs andethold på en vanskelig opgave, da de tog imod førerholdet fra Hængepilen, men på trods af det store spring, der er i tabellen mellem de to hold, lykkedes hjemmeholdet at presse modstanderen til det sidste.

Hængepilen kunne dog i de sidste to singler sikre sig sejren på 6-4 men Hirtshals kan være stolte af deres indsats. Jeppe, Anne Marie, Ove og Finn vandt alle en kamp hver.

Hirtshals 1 var til gengæld på besøg hos FDC, 2 og her fik de deres fjerde sejr på stribe. Hirtshals 1 kom foran 4-1, men derefter vandt FDC de to efterfølgende kampe og fik reduceret til 4-3. Hirtshals 1 svarede dog igen og vandt de sidste 3 kampe og dermed holdkampen med 7-3.

Merethe vandt for første gang begge sine singler og det samme gjorde Rene. Allan og Steen vandt en single hver og sidste sejr sørgede Rene og Steen for i deres double.

Med sejren kan Hirtshals 1 nu skimte 2.pladsen mens Hirtshals 2 desværre forbliver sidst.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments