Fineste fiskekunst

Lørdag lavede masser af børn igen fisk i ler med vejledning af pottemager Joan Grønfeldt Kristensen.

379
Nicoline og Cecilie deltog for anden gang ved det kreative værksted hos Joan Grønfeldt Kristensen.

Pottemager Joan Grønfeldt Kristensen har tidligere denne sommer i et samarbejde med Hirtshals Handel & Erhverv haft succes med et arrangement på Jepsens Plads, hvor børn kunne lave lerfisk, der senere skal udstilles under Hirtshals Fiskefestival.

Arrangementet blev med endnu større succes gentaget denne lørdag, hvor det var flyttet til den idylliske have ved Grønfeldts Værkstedsgalleri i Hjørringgade. Her var blandt mange andre Nicoline og Cecilie, som også deltog på Jepsens Plads, dukket op for at lave fisk i ler sammen med Joan.

Pottemageren skal efterfølgende have brændt fiskene, hvorefter de som nævnt skal udstilles fra den 1. til den 3. august ved Hirtshals Fiskefestival.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments