Film undervejs om HjerneVærket hos CKU Vendsyssel i Hjørring

Filmmageren Anders arbejder i disse dage med optagelser til en ny film om Klub HjerneVærket på CKU Vendsyssel på Elsagervej i Hjørring.

157

Klub HjerneVærket hos CKU Vendsyssel, som der lige nu laves film om, tilbyder afklaring af borgere med erhvervet hjerneskade i forhold til fremtidigt forsørgelsesgrundlag.

HjerneVærket har et tæt samarbejde med sagsbehandlere, bostøtter, trænende terapeuter og forløbskoordinatorer omkring den enkelte borger. Borgere fra Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Jammerbugt kommune har efter accept fra hjemkommunen mulighed for at benytte tilbuddet.

Henvisning til Klub HjerneVærket foregår gennem borgers hjemkommune.

Klub HjerneVærket er en integreret del CKUV’s samlede aktiviteter med arbejdspladser opdelt i 3 teams:

• Køkken og bageri
• Kontor
• Pedel og service

I de 3 teams er der ansat personale med bred faglig viden.
Arbejdsopgaverne, der løses i de enkelte teams, bidrager til CKUV’s samlede drift og produktion. Ved arbejdet i de enkelte teams er der mulighed for at blive afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner.

Som udgangspunkt er borgerne tilknyttet 1 team. Det er muligt at skifte team i forløbet eller være tilknyttet flere teams samtidig.

Ved opstarten i Klub HjerneVærket bliver ressourcer og skånehensyn afdækket sammen med borgeren og sagsbehandler. Der vil løbende under forløbet blive aftalt opfølgningsmøder efter aftale med sagsbehandler.

Klub HjerneVærket udarbejder skriftlig dokumentation, som er målrettet det enkelte afklarings- og udviklingsforløb. Den skriftlige dokumentation vil altid blive gennemgået sammen med borgeren, inden det udleveres til sagsbehandler.

Læs pjecen om klubben her: HjerneVærket

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments