Film, Tro og Eksistens i Hirtshals Kirkecenter

Med dette tiltag ønsker sognepræst Bjarne Hougaard at give anledning til eftertanke samt snak om tro og eksistens, når filmene er oplevet i Hirtshals Kirkecenter.

19

I foråret afholdtes en række aftener under overskriften Bøf, Bio og Bøn. Efter evalueringen af de tre aftener har  sognepræst Bjarne Hougaard besluttet at ændre konceptet, således at det i stedet er filmaftener med mulighed for at spise først.

Overskriften bliver derfor nu Film, Tro og Eksistens, og dermed ønsker Bjarne Hougaard at signalere, at alle de film, der bliver vist, på en eller anden måde giver anledning til eftertanke samt snak om tro og eksistens. I efteråret er Film, Tro og Eksistens følgende aftener:

Onsdag den 28. september kl. 19.00 vises filmen: “Calvary”.
Onsdag den 26. oktober kl. 19.00 vises filmen: “9. april”.
Onsdag den 23. november kl. 19.00 vises filmen: “The good lie”.

”Calvary” er en engelsk film, der handler om Fader James (Brendan Gleeson), der er præst i en lille irsk by. Da han efter gudstjenesten sidder i skriftestolen, truer en mand fra sognet med at dræbe ham næste søndag.

”9. april” er en dansk film, der handler om de korte kamphandlinger, der fandt sted i Sønderjylland i forbindelse med tyskernes besættelse af Danmark i 1940.

”The good lie” Filmen følger en lille gruppe børn, som først går mere end 400 km mod Etiopien, dernæst 800 km mod Kenya, hvor de kommer til en flygtningelejr. Efter 13 år er fire af dem heldige at komme på listen over de udvalgte, der kommer til USA. Vi følger de store udfordringer ved mødet med en meget anderledes kultur præget af materialisme.

Film, Tro og Eksistens begynder i Hirtshals Kirkecenter kl. 19.00, og man behøver ikke at tilmelde sig først, men møder bare op. Prisen er 25 kr.

Hver aften er der mulighed for at spise sammen kl. 18.00. Her vil sognet gerne have tilmelding seneste to dage før. Pris 50 kr. incl. filmaftenen.

Hirtshals Kirkekontor
Kirkegade 14
Hirtshals

Tlf: 96 25 11 00

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments