Fidusen havde været at tage fusen på Fortuna

Træner Peter Allan Jensen ville gerne have ladet pigerne hos Team Horne-Hirtshals U13 tage fusen på de skrappe spillere fra Fortuna.

8

Onsdag den 2. september spillede Team Horne-Hirtshals U 13 pokalkamp mod de skrappe jævnaldrende fra Fortuna, som faktisk ligger en række over de lokale piger.

– Vi var meget spændte på at prøve os af mod et af de bedste hold i Jylland. Vi var godt klar over, at Fortuna ville vinde kampen, men vi ville prøve at drille dem lidt, fortæller træner Peter Allan Jensen til FlaskePosten.

Kampen startede med, at Fortuna var mest i boldbesiddelse og fik enkelte skud på mål,  men efter 5 min fik Team Horne-Hirtshals faktisk en kontrachance, hvor Lærke scorede til 1-0.

Desværre scorede Fortuna bare 30 sekunder senere og udlignede til 1-1. Fortuna satte derefter mere tempo på, og ved halvleg stod det 1-3. Fortuna vandt da også kampen 10-1.

Ikke desto mindre har det givetvis været lærerigt for de lokale piger at møde så stærkt et hold i en pokalkamp. Derfor hatteløft for pigernes forsøg på at tage fusen på Fortuna.

Spændende søndag den 6. september på Horne Stadion:

Spændende søndag på Horne Stadion:
Kl. 12.30: U12 Drenge C
• Team Horne/Hirtshals – Bindslev/Tversted IF

Kl. 13.00: U17 Drenge 2
• Team Horne/Hirtshals – Vraa/Børglum IF
Kl. 13.30: U14 Piger 1
• Team Horne/Hirtshals – Kvissel/Ravnshøj IF
Kl. 15.00: U19 Drenge Kval.
• Team Horne/Hirtshals – Hjørring IFS

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments