
Fiskemelsfabrikken FF Skagen A/S og transportvirksomheden Rygaard Transport & Logistik A/S med hovedsæde i Grenaa er ifølge Nordjyske Stiftstidende den 15. december blevet enige om at etablere et nyt selskab, som kommer til at hedde Rygaard Fisketransport A/S.
Hensigten er angiveligt at styrke den landsbaserede transport af pelagiske fisk og fiskeprodukter, hvilket har ført til, at FF Skagen A/S har købt alle aktier i Frølunda Transport AB i Sverige og nok så interessant i denne sammenhæng også HF Transport og Fiskehandel A/S i Hirtshals, som i mere end 70 år har været beskæftiget med både transport og handel med fisk og fiskeprodukter.
Det er således målet, at Rygaard Fisketransport A/S bliver den ledende aktør på dette specialiserede område.
Læs hele artiklen her: Bedre transport af fisk
Foto: Henning Hansen.