Festligt 25 års jubilæum forude med Kielgasterne

Jubilæet var egentlig i januar, men nu er tiden kommet til at fejre det med Kielgasterne.

18

Det hele startede på den nu lukkede Nordsøhøjskolen i Hirtshals, og repertoiret var fra starten lokal spillemandsmusik efter blandt andet ”sognefogeden” I.P. Nielsen, Otto Pleth & Aksel ladefoged og Hirtshals Valsens komponist P.O. Kiel. Ideen var at holde liv i den lokale spillemandsmusik fra Hirtshals kanten.

Allerede første år arrangerede Kielgasterne velbesøgte spillemandsballer på Nordsøhøjskolen, men efter et års tid blev orkestret bedt om at spille til en fastelavnsfest i Tornby forsamlingshus, og her var der behov for mere ”moderne swingende rytmer”.

Gennem årene har Kielgasterne spillet til Swing-om aftener og Spillemandsballer på Den gamle Station i Hirtshals, Tornby Forsamlingshus, Kulturhus Løkkenstrand og mange andre steder rundt om i Vendsyssel, ligesom de har spillet på Bindslev Harmonikatræf og mange andre træf over det ganske land.

Festen holdes i Tornby Forsamlingshus onsdag den 5. oktober, kl. 19.30. Der er fri entre, og Kielgasterne er vært ved en kop kaffe og lidt blødt brød.

Musikanterne håber, at mange har lyst til at komme til en munter aften i Tornby Forsamlingshus, hvor de ikke kun fejrer 25 års Jubilæum, men også dansen og livsglædens musik. 

Alle er ifølge musikerne velkomne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments