Erhvervslivet holdt festlig Nytårskur 2019 på Nordsøen

Erhverv Hjørrings Nytårskur 2019 med kloge ord, gallamiddag og networking på Nordsøen Oceanarium.

233

Erhverv Hjørrings nytårskur markerer indgangen til det nye år for det lokale erhvervsliv, skriver Hjørring ErhvervsCenter.

Det skete i år traditionen tro på Nordsøen i Hirtshals, hvor 250 medlemmer af Erhverv Hjørring suppleret med politikere torsdag aften var samlet for at lytte til kloge ord, spise gallamiddag sammen og ikke mindst networke på kryds og tværs.

Nytårskurens hovedtaler var i år Hardeep Dhanjal, der i engagerende stand up-stil talte om at motivere sig selv til at få det maksimale ud sit liv.

Traditionen tro holdt borgmester Arne Boelt sin nytårstale til erhvervslivet. Borgmesteren talte om udfordringer og muligheder for Hjørring kommune og for erhvervslivet i de kommende år.

Mellem de to taler blev der serveret gallamiddag, som Nordsøens køkkenchef Ole Nielsen havde sammensat med vægt på lokale råvarer – ikke mindst naturligvis fisk fra Nordsøen.

Under hele kuren var der rig lejlighed til at opfylde et af Erhverv Hjørring erklærede mål, at skabe og vedligeholde et værdiskabende netværk mellem foreningens medlemmer.

Foto: Movimentum og Erhverv Hjørring.
Kilde: Hhørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments