Lørdag var der atter turneringsrunde i DDU. Begge Nordpilens mandskaber var i ilden.
Kvalrække holdet bestod af Kenneth Mikkelsen, Anne Marie Løth, Ove Isager Thomsen og Steen From Andersen.
Den første kamp endte 8-8 mod gæsterne fra Aalborg, mens næste kamp mod Route 180 endte med et nederlag på 10-6.
Dermed har Nordpilen fået 1 point i de første kampe og ligger i den nederste halvdel af tabellen.
I Dronningborg skulle Nordpilens første hold forsøge at besejre Dronningborg 3 og Dronningborg 2.
Første kamp endte uafgjort 8-8, mens det blev til en sejr på 13-3 i anden kamp. Jeppe Møller Stolt, Flemming Nielsen, Kristian Olsen og Rene Thomsen fik dermed spillet holdet op på 7 point efter de 3 første kampe. I skrivende stund rækker det til en førsteplads i Danmarksserien.
Merethe Kallehauge Møller var blevet i Asdal, hvor der var arrangeret firmadart. Ikke færre end 13 hold med 4 spillere hver deltog, og det blev en stor succes.
Der blev hygget, grinet og spillet masser af dart, og selvom finalen først var færdig kl. 23:30, var der ingen sure miner.
Vinderen af firmadart blev Den Bette Dartklub 1, som i finalen besejrede Kun For Sjøw. B finalen blev vundet af Tronds Murerfirma.
– Det er en helt godkendt sæsonstart, vi har fået. Målet er at ende i den bedre halvdel af Danmarksserien, og det er der noget, som tyder på, ikke er helt umuligt. Vore kvalrække hold har spillet nogle tætte kampe, og det er lige de sidste marginaler, som mangler, men de skal nok få nogle sejre i løbet af sæsonen, fortæller Nordpilens formand Rene Thomsen.
Rene fortæller yderligere, at han er glad for, at firmadarten gik så godt og er meget taknemmelig for alle de frivillige hjælpere, der trådte til og hjalp, når nu 8 af klubbens egne spillere skulle spille kamp.
– Merethe har lavet et kæmpe stykke arbejde, og det er virkelig klubånd, hun har vist i denne weekend, slutter Rene Thomsen.