
Temaet til året skolefest var eventyr. Rigtig mange børn med deres forældre var da også mødt op til den eventyrlige aften.
På skolen stod 7. årgang for buffeten i Alladins Hule. Buffeten kunne på forhånd bestilles af forældre og børn.
Den bestod enten af kylling eller oksekød på spyd med humus samt ris, salat og fladbrød. Havde man ikke bestilt, kunne man købe grillede pølser og brød. Desuden kunne der købes kage, kaffe popcorn, slik og kandiserede æbler.
Af aktiviteter kan nævnes spøgelseshus samt dåsekast, hvor man skulle ramme figurer fra forskellige eventyr.
Endelig blev der vist film og selvfølgelig danset til diskomusik samt meget, meget mere ved en rigtig munter og som nævnt eventyrlig skolefest.
Cecilie Firring Andersen