Festlig afslutning for ungdommen hos TIF Håndbold

Formand Allan Jellesen kunne ved afslutningsfesten takke alle for et kæmpe arbejde hos Tornby IF Håndbold.

145

Omkring 170 spillere, trænere, ledere og forældre deltog fredag i ungdomsafslutningen hos Tornby IF Håndbold.

Det var som sædvanlig en rigtig hyggelig aften, hvor alle kom med deres bidrag til en stor fælles buffet.

Efter spisningen var der taler og uddeling af de forskellige årets det ene eller andet prisværdige, som trænerne havde bestemt. Og Frisør Louise F havde sponseret en gave til samtlige trænere.

Formand Allan Jellesen takkede alle for det kæmpe arbejde, som der var lagt i at få det hele til at gå op i en højere enhed.

I den kommende weekend skal alle U-10 spillerne til Nøvling Cup, og i weekenden efter skal de øvrige ungdomshold til Umbro Cup i Kristiansand.

Derefter er sæsonen for ungdomsholdene slut, og de kan lade op til næste sæson.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments