Fernisering på Mygdalhus

Mygdalhus har fernisering den 1. april kl. 13 til 17 med flere nye, spændende kunstnere og kunsthåndværkere.

58

Mygdalhus åbner sin 8. sæson den 1. april kl. 13 til 17 med flere nye, spændende kunstnere og kunsthåndværkere.

I år vil der ved ferniseringen være musik ved Trio Gente (www.trio-gente.dk). Trioen består af Line G. Nørgaard på fløjte, Freddy Samsing på nyckelharpe og Ivan Olsen på guitar.

Mygdalhus har igennem årene haft et væld af alsidig kunst med alt fra malerier, keramik, glas, smykker, rav, træ, uld, silke og pileflet, så der er rig mulighed for at få spændende kunstneriske oplevelser.

Ud over de faste udstillere vil Mygdalhus præsentere nye gæsteudstillere hver anden måned.

De faste udstillere med malerier er: Allan H. Sørensen, Birthe B. Pedersen, Claus Brøndum, Ilona Madsen. Inden for kunsthåndværk  ( filt, pileflet, træ, tryk, smykker og møbler) Agnete Sørensen , Anette Rønn, Anette Nysted, Anni Gamborg, Erik Sørensen, Johnni Isak Pedersen, Karen Horsholt, Karen Haagen, Kjul Pileflet, Lillian Petersen Hansen, Lisbeth Munch Gaardbo, Rav Værkstedet, Sanne Falk, Tine Søhus,  Weinrich og L. Rasmussen.

De første gæsteudstillere er: Gitte Als med billedkunst og Birthe Rågård med keramik i perioden  1/4- 27/5

Kort præsentation:

Gitte Als maler med ord og skriver med farver for at skabe sine malerier, som fortæller en historie.

Gitte Als er vokset op i Aalborg i med hendes egne ord et kærligt hjem i en familie med traditioner med livsfortællinger, som Gitte Als udtrykker i sine malerier.

Birthe Rågård har arbejdet med ler i mange år.  Uddannelse på kunsthåndværkerskolen i Kolding og studieophold i Italien har dannet Birthe Rågårds faglige fundament.


Det figurative og ofte lidt finurlige univers er et gennemgående træk hos Birthe Rågård.

Ved ferniseringen/åbningen vil der være et glas og lidt godt til ganen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments