Fernisering med Tine Mynster og Arturs Akopjans hos Galleri Tornby

Galleri Tornby ved Tversted har denne søndag kl. 13 fernisering, hvor der kan opleves billedkunst af Tine Mynster og Arturs Akopjans.

111

Galleri Tornby ved Tversted indbyder alle interesserede til fernisering søndag den 5. august kl. 13.00, hvor der kan opleves flot og spændende billedkunst af danske Tine Mynster og Arturs Akopjans fra Letland.

Allerede kl. 11.00 åbner Kim Bernhard Tornby dørene for de, der ikke kan vente til ferniseringen kl. 13.00.

Tine Mynster deltager i sin første fernisering på Galleri Tornby. Tine Mynster er også kendt som sangskriver og optræden sammen med og for børn, men har på det seneste også optrådt med voksensange og sang sig faktisk frem til deltagelse i DanskPOP Talent Finalen 2017/18.

Tine Mynster optræder med voksensang kl. 13.00. Kom og mød hende og Arturs Akopjans.

Udstillingen kan opleves til og med den 19. august. Mere info via www.galleritornby.dk

Se Arturs Akopjans male med sine hænder i dag lørdag indtil kl. 16.I morgen har han fernisering sammen med Tine Mynster kl. 13.00.Tine vil her optræde med sang ?

Gepostet von Kim Bernhard Tornby am Samstag, 4. August 2018

Foruden denne flotte udstilling, vil der også være skulpturer og malerier af kendte- og nye kunstnere, der er kommet til her i 2018, især her i sommermånederne strømmer det til med masser af flot kunst, også af nye anerkendte kunstnere, og galleriejeren forsikrer, at der virkelig er noget at køre efter. Desuden har galleriet også en lille udstilling på Tversted Turistbureau / Feriepartner, Østervej 2 i Tversted, hvor der pt. kan opleves fabelkunst i skønne farver ved Birgitte Skallgaard.

Galleriet holder åbent kl. 11 – 16 alle søndage samt ved henv. på tlf.nr. +45 24 89 72 62 og +45 22 55 47 74.

Arturs Akopjans, født den 31. oktober 1969 i Armenien, bosiddende og arbejdende i Riga, Letland.

I 1996 dimitterede Arturs Akopjans fra The Latvian Academy of Arts.
Siden hen har han udstillet på de bedste gallerier i baltiske lande og i Østrig samt gruppeudstillinger i Belgien, Litauen, Letland og Danmark.

Hans malerier er populære i store dele af verden, hvor de bl.a. kan ses hos private samlere fra Letland, Litauen, Rusland, USA, Storbritannien, Norge, Armenien og Østrig.
Han maler lige fra fuld-abstrakte malerier til semi-abstrakte malerier, hvor især de naivistiske menneske- og dyrebilleder er utrolig fangende og udtryksfulde, ikke mindst det intense blik fra skikkelsens øjne.

Ingen tvivl om, at ikke alene danskerne, men også galleriets udenlandske besøgende, har taget Arturs virkelig gode billeder til sig.

Et spændende og opløftende møde med Arturs Akopjan´s billedkunst, og Galleri Tornby sætter stor værdi i at være eneste formidler af Akopjan´s billedkunst i Danmark. Ikke kun vi danskere, men også mange udenlandske gæster har købt sig et af Akopjan´s intense og udtryksfulde billeder.

Tine Mynster – uddannet musiker og autodidakt kunstmaler
Tines malerier er som hendes sange – hudløst ærlige og direkte.

Med udgangspunkt i farvernes fortællinger skabes malerierne, der indeholder både blidhed og vildskab. ”Livet er farverigt, fyldt af håb og glæde. Men livet indeholder også mørke sider, hvor alvor og sorg tager over – livet leves der hvor alle nuancerne mødes, og det er disse stunder, jeg forsøger at give udtryk for på mine lærreder”.

“Inspirationen til mine malerier finder jeg i naturen, andres kunstværker og i de mennesker jeg møder. Alle mine malerier har titler, nogle gange enkelte ord, andre gange sætninger, som: “Griber du mig” eller “Hjemme igen”. Jeg navngiver mine malerier som det sidste, så rejsen fra det hvide lærred til færdigt maleri kan være lang og udfordrende.

Jeg maler med akryl og afslutter med fernis, så man må gerne røre ved mine malerier – fingrenes bevægelse over det ofte ujævne lærred er en del af oplevelsen ved mine malerier.”

Tine Mynster bor sammen med sin mand og deres sønner på Alrø Gamle Skole, og her males hendes farverige malerier.

Kilde: Galleri Tornby.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments