Fernisering med islandsk kunst på Galleri Tornby

Galleriet i Tversted inviterer til åben fernisering lørdag den 28. juni kl. 13:00, hvor der kan opleves flot og varieret islandsk billedkunst.

144

Galleri Tornby ved Tversted inviterer til åben fernisering lørdag den 28. juni kl. 13.00, hvor der kan opleves flot og varieret islandsk billedkunst.

Der præsenteres malerier af de anerkendte islandske billedkunstnere Arnor Bieltvedt fra USA, Sævar Karl fra Tyskland, Sossa Björnsdóttir og Tolli Morthens fra Island.

Islændingene Arnor Bieltvedt, der bor i Pasedena i Californien, og Sævar Karl, som bor i München, vil begge deltage ved ferniseringen.

De fire anerkendte billedkunstnere vil præsentere malerier af meget stor variation, lige fra figurativ impressionisme- til abstrakt ekspressionisme, til hel abstrakt, til let abstrakte naturbilleder fra Island… så der burde være noget for enhver smag!

Arnor Bieltvedt fra USA vil bo her hos Galleri Tornby i en lille uge og vil selvfølgelig ud og opleve vores smukke landsdel.

Til ferniseringen, hvor alle interesserede er velkomne, byder galleriet på vin, smagsprøver på islandsk tørfisk og Vikingebjesk.

Foruden de flotte malerier af de fire islandske billedkunstnere, vil der også være skulpturer og malerier af kendte- og nye kunstnere, der er kommet til her i 2014.

Udstillingen kan ses til og med den 20. juli.

Galleriet holder åbent kl. 13 – 17 alle lørdage og søndage samt helligdage og når flag er sat ud til Skagensvej samt ved henv. på tlf.nr. +45 24 89 72 62 og +45 22 55 47 74.

Fakta om kunstnerne:

Arnor Bieltvedt er vokset op i Island 

Efter eksamen fra high school flyttede Arnor til Tyskland. Han boede i München og Augsburg i tre år og fik sin “Vordiploma” i økonomi og samfundsvidenskab fra University of Augsburg. Ivrig efter at opleve nye kulturer flyttede Arnor til USA for at fortsætte sine studier. Han studerede på Johnson & Wales University i Providence, RI, hvor han modtog en BS grad i marketing og en kandidatgrad grad i Managerial Technology.

På det tidspunkt besluttede Arnor at vie sit liv til kunsten. Hans kærlighed til kunsten var begyndt af fylde hans sind og lyst med større styrke end nogensinde før og Arnor så, at det var hans kald til at blive en kunstner. Med stor lyst og entusiasme begyndte han at studere kunst, får en BFA grad i maleri fra Rhode Island School of Design i Providence og en MFA grad i maleri fra Washington University i St. Louis, MO. Efter afslutningen af hans studier, arbejdede han i syv år som Art Department Head Logos School i St. Louis, MO, en skole for studerende med adfærdsproblemer.

De efterfølgende fem år, 2001-2006 var Arnor Art Department Head, Art instruktør og Gallery Director på North Shore Country Day School i Winnetka, IL. I øjeblikket fungerer Arnor som Visual Arts Department Chair og Gallery Director på Polytechnic School i Pasadena, CA. I det seneste årti er Arnor´s kunstværker blevet udstillet meget i både USA og Europa, og han er repræsenteret af mange velrenommerede gallerier rundt omkring i verden (inklusive Gallery Commeter i Hamborg, Tyskland, der blev grundlagt i 1825, hvor flere af de mest berømte malere i historien om moderne kunst har udstillet.

Arnor´s malerier kan ses i såvel private som offentlige samlinger i USA, Europa og Asien, samt samlingener på Akureyri Art Museum and Reykjavik Art Museum i Island, ambassadører for Island i Finland, Østrig og Japan, tennisstjerne Jimmy Arias i Florida, filmstjernen Jessica Harper i Californien, rockstjerne Peter Wentz, og Starbucks CEO Orin Smith i Washington.

Arnor´s maleri spænder vidt fra blomster- og landskabsmalerier til den flotte abstrakte serie, som Galleri Tornby har været heldig at få fingrene i. Galleri Tornby er eneste formidler af Arnor Bieltvedt´s kunst i Danmark.

Sævar Karl Ólason er islandsk billedkunstner bosiddende i München

Sævar Karl har malet fra barnsben, men først her i det seneste årti, er der sat turbo på billedkunsten, og hold da op hvor er han kommet langt med sin kunst … og netop hans store passion for maleriet, hans talent og den store abstrakte verden der omgiver os, har ført hans hånd på lærredet ud i nogle fantastiske kompositioner.

Malerierne er abstrakte ekspressionistiske, og de udtrykker den indre verden af følelser snarere end ydre virkelighed. Sævar Karl maler med mixed media vha. pigment, olie, akryl og/eller industrielle farver… i ånden af The New York School, men også med inspiration fra de gamle mestre som Tizian, Tintoretto og El Greco samt den tyske ekspressionisme.

Forhåbentlig vil beskueren af Sævar Karl´s arbejde nyde hans billeder i samme ånd, som de er malet… med glæde, dynamik, spænding og en god dybde af varme og kolde farver.

Inden Sævar Karl i 2008 blev fuldtidskunstner, drev han bl.a. sit eget galleri i Island i 2 årtier. Sævar Karl studerede billedkunst i 2 år på Iceland Academy of Arts, og i mange år studerede han på Reykjavik School of Visual Arts. Men det stopper ikke her, for i 2010 til 2011 deltager han i internationale seminarer og efterfølgende udstillinger i Østrig.

I årene 2011 – 2013 og videre ind i 2014 bliver Sævar Karl undervist af Professor Jerry Zeniuk og Professor Günther Förg, og lige nu i ”Master Class” også ved Professor Jerry Zeniuk, Tyskland.

Der hersker ingen tvivl om, at Karl Sævar ikke kun VIL kunsten, udvikle sine teknikker og udtryk hele tiden; men han har samtidig også talentet til at male abstrakt på en virkelig flot og spændende måde.

Sævar Karl´s malerier kan ses i såvel private som offentlige samlinger lige fra Melbourne i Australien til Toronto i Canada.
Sævar Karl har udstillet sine værker i Italien, Østrig, Tyskland, Island og nu i Danmark, hvor Galleri Tornby er eneste formidler.

SOSSA (Sossa Björnsdottir) er også islandsk billedkunstner

Sossa har malet siden 1982… med sit helt eget kunstneriske udtryk.
Sossa er født og opvokset i den lille islandske by Keflavík, hvor hun stadig kreerer hovedparten af hendes kunstværker.

Sossa har også et atelier i København, hvor hun maler et par måneder om året. Sossa har igennem årene udviklet sig meget, og hendes prægtige kunstværker pryder vægge i alle former for rum i hele verden. Hun har udstillet på nogle af de bedste gallerier og institutioner i Europa og sågar i USA.

Hun er uddannet ved Icelandic College of Art and Crafts fra 1977 – 1979, Danmarks Designskole fra 1979 – 1984, MFA in arts from Tufts University og School of the Museum of Fine Arts in Boston i 1991. Om Sossa´s internationale anerkendelse kan bl.a. nævnes, at Franky Frullone fra The Saatchi Gallery i London i januar 2008 inviterede Sossa til at vise hendes arbejde på Saatchi´s website.

Franky Frullone var især meget imponeret over den høje kunstneriske standard, som Sossa præsenterede. Sossa har udvalgt 18 kunstværker, der kan ses på Saatchi´s website. På trods af, at hun er født og opvokset i Island er hendes udtryksform langt fra nordisk, hun er i sin farveholdning langt mere inspireret af de franske impressionister, men med sit helt eget personlige billedsprog.

Hendes billedverden omhandler ofte de kvindelige attituder, hvor hun skildrer den talende tavshed, hvor er mimik og kropssprog formidler kommunikationen. Man fornemmer, at hun maler disse billeder med megen humor. Sossa har helt sin egen stil og farveholdning, hvad enten det drejer sig om de flotte landskabsmotiver eller de menneskelige attituder, mimiker og kropssprog. Sossa´s kunstværker hører til den kategori, mange falder pladask for… Samtidig er hun et utrolig behageligt menneske; så tingene hænger godt sammen.

TOLLI Morthens – ”A Man of Nature” – er også islandsk billedkunstner

Naturen er ikke kun kilden til alt, hvad vi behøver for at leve, det er også en kilde til kunst.
Ganske vist ikke den eneste kilde, men absolut den mest kraftfulde i de seneste to til tre århundreder. Det stærke særlige kendetegn for den barske islandske natur går igen i værker af mange islandske kunstnere. Kunstnere i alle aldre lader naturen farve deres værker.

Tolli (Thorlákur Morthens) havde sin opvækst midt i en stadig skiftende natur, ved en sø i en bred dal bag bjergene. Som ung voksen arbejdede han bl.a. som fisker, sømand, skovhugger, til tider som vandrende daglejer; altid hårdt fysisk arbejde, der styrkede hans bånd til naturen.

I dag elsker han at vandre over bjerge og gletschere, padler kajak og besøger fjerntliggende steder for at dyrke og udforske dem, indfanger minder og erindringer, for senere at male dem, ofte lang tid efter de er blevet printet ind i hans sind og hukommelse.

Tolli er født i Reykjavík i 1953, og bor nu med sin familie i nabobyen Seltjarnarnes.
Efter at have studeret kunst i Reykjavík og Berlin i 1977-1983 har han koncentreret sig om maleriet, særlig olie og akvarel. Hans former og stil har udviklet sig ganske hurtigt. Nogle af hans tidligere værker er dynamiske billeder af dyr og mærkelige væsener, mørke maritime malerier samt flere bizarre udtryk.

I en tid var Tolli fortryllet af de imponerende bjergskråninger, golde sletter og klipper placeret mellem snebeklædte tinder, men hans seneste malerier er lysere med f.eks. mos, lava, fascinerende refleksioner i søer, fjordmundinger med antydninger af mystik der fæstner sine spor på lærredet. Men der er ingen tvivl om hans indre passion – der viser levende farver med solidt udtryk, og ofte med brede penselstrøg, som fanger beskuerens opmærksomhed, fordi de indeholder et stort og kraftfuldt udtryk.

Tolli leger med dristige farver og tekstur. Mange af hans olier er så tynde, at de på afstand kunne minde om akvarel. Næsten alle Tolli´s værker er taget ud af hans fantasi og erindring, og de viser ikke velkendte steder … måske undtagen når beskuerens hukommelse tryller dem frem.

Mange mennesker i Island ejer malerier af Tolli. Han har holdt adskillige separatudstillinger.
Tolli er også kendt som en farverig kunstmaler, ikke kun for hans kunst, men for mange andre personlige kvaliteter, som f.eks. hans og musikalske talenter og ligefremhed.

Tolli kommer også ud til den store verden med sin flotte billedkunst. Han har bl.a. i flere år haft et atelier i Berlin sammen med sin base i Reykjavík. Han har haft udstillinger i Tyskland, Danmark, Monaco, Storbritannien, USA og Sydkorea.

Kilde: Galleri Tornby

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments