Feriecenter med lokal forankring

Stor interesse hos Erhverv Hjørrings medlemmer for besøg hos Skallerup Seaside Resort

346

Siden den beskedne start for 70 år siden har Skallerup Seaside Resort gennem stadig udvikling placeret sig som et førende feriecenter i Danmark, skriver Hjørring ErhvervsCenter.

Samtidig har feriecentret bevaret og udbygget en stærk lokal forankring og opfattes af de fleste som en integreret og velkendt del af lokalsamfundet.

Denne brede tilknytning kunne mærkes på interessen, da Erhverv Hjørring afviklede årets sidste VISIT-arrangement i Skallerup Seaside Resort. Deltagerantallet var det højeste blandt årets VISIT-arrangementer.

Direktør Jørgen Høll og salgs- og marketingchef Mette Green Clausen gav indledningsvis en orientering om feriecentrets fortid, nutid og fremtid.

Herefter fik Erhverv Hjørring-medlemmer er rundvisning i centerbygningerne med deres omfattende tilbud på gode ferieoplevelser for ikke mindst børnefamilier.

Kilde og foto: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments