Femten skrappe praktikanter på webavisens redaktion

FlaskePosten.nu deltager igen i år i Avisen i Undervisningen, som er en del af de private mediers brancheorganisation Danske Medier.

17

Webavisen er så heldig igen i år at have fået ikke færre end 15 skrappe og skarpe praktikanter, som  i de næste par uger vil skrive artikler med fokus på Bindslev og Tversted.

Det er eleverne i 6. A på Bindslev Skole, der har et emne om medier og aviser i faget dansk, som derfor har fået den ansvarsfulde tjans som redaktionelle praktikanter på FlaskePosten.nu.

Eleverne vil i de 14 dage, hvor de sammen med webavisen deltager i Avisen i Undervisningen, arbejde med forskellige journalistiske genrer og vil med afsæt deri sætte fokus på de to byers butikker og foreninger.

Praktikanternes artikler forventes altså offentliggjort på webavisen i løbet af de næste par uger. Rigtig god fornøjelse til de unge journalistspirer og ikke mindst vores læsere.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments