
Der sker så meget i Hirtshals golfklub, så hvorfor ikke lave det om til en fest, lyder konklusionen i Hirtshals Golfklub.
Lørdag den 9. december kl. 10 til 14 fejrer de derfor deres flotte vinterbane. Carlo åbner posen for alle julegaveindkøbene og serverer gløgg til de forfrosne.
Flittige klubmedlemmer holder udsalg og basar af dejligt julepynt i klubhuset. Pølsevognen udlodder 2 x Pølsevognens Julebjesk. En til lørdagens højeste score blandt damerne
og en til højeste score blandt herrerne.
Lørdagens scorekort afleveres i Pølsevognen senest kl. 13.30. Pølsevognen holder åbent med vanlige lækkerier, inklusive boller fra grillen og varm kakao med flødeskum.
Så kast jer ud i spillet lørdag formiddag, nyd den friske luft, den flotte bane, deltag i klubbens sociale liv, få styr på julegaverne og vær med i kampen om pølsevognens hjemmelavede Julebjesk.
Ingen garanti for, at andet end ølautomatens dankort terminal virker, så husk kontanter.





















































