Karsten fejrer jubilæum og fødselsdag med høstfest

Det ser lovende ud med dette års udbytte, hvilket giver anledning til at fejre både fødselsdag og jubilæum med høstfest hos bonde Karsten Weinkouff fra Uggerby.

825
Karsten Weinkouff ses her i en majsmark ved gården Nørrevang nær Uggerby i 2018. Foto: Arkiv.

Det ser lovende ud ved dette års høstudbytte for de nordjyske landmænd. De seneste dage med voldsomme skybrud giver dog en lille bekymring, men det er ingenting i forhold til de tidligere høstsæsoner.

Det glæder selvfølgelig ikke mindst også Karsten Weinkouff på Stabækvej ved Uggerby. Han er nemlig ikke bare født i 1959, men købte også blot 20 år senere sin bondegård Nørrevang, hvilket altså var i 1979.

Når udbyttet derfor ser lovende ud i 2019, kan bonden selv selvfølgelig ligeså godt slå tre fluer med et smæk og fejre både 60 års fødselsdag og 40 års jubilæum med egen bondegård med en ordnetlig høstfest.

Regnbue over Karsten Weinkouffs bondegård Nørrevang på Stabækvej ved Uggerby.

– Vi har nok af alt materielt nu om dage, også store lader og siloer. Der bliver brug for dem. efter et koldt forår, tør forsommer, masser af regn og passende varme nu, står der måske den bedste avl i mands minde på markerne, fortæller Karsten Weinkouff.

– Min 93 årige fars gentagne ord om, at en tør sommer giver den bedste avl, står stadig til troende. Så sammen med den øvrige befolkning håber vi bønder på et par måneder med sol og tørvejr, så høsten han komme i hus, lyder det fra den jubilerende fødselar.

Fødselsdagen og jubilæet fejres sammen med venner, familie, naboer, forretningsforbindelser, fremtidige venner og nysgerrige med musik af Ole Gas Band og dans den 17. august i loen på Stabækvej.

 

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments