Fedeste rockbal til fordel for Friskolen Skallerup

FlaskePosten fik for nogen tid siden en invitation fra Mogens Juulsen, som er vokset op i Hirtshals, til et spændende rockbal i Hjørring til fordel for de ældste lever på Friskolen Skallerup.

12

Strengt taget ligger både Hjørring by og Friskolen Skallerup udenfor FlaskePostens normale dækningsområde, der som bekendt er den gamle Hirtshals Kommune.

Webavisen hylder imidlertid også princippet om, at der ikke findes regler uden undtagelser, hvilket fik os til at sige ja tak til en invitation fra Mogens Juulsen, som er vokset op i Jernbanegade i Hirtshals og tillige blev præsenteret i FlaskePostens artikelserie om nuværende og tidligere spillere hos B75.

Invitationen var til tapas og rockbal arrangeret af en håndfuld forældre. Rockballets overskud skulle gå til Friskolen Skallerups ældste elever i 8. og 9. klasse, der nemlig skal på en uddannelsesrejse til Krakow.

Den lækre Tapas fra Føtex blev nydt fra kl. 18.00, hvorefter de lokale bands med først Big Daddy og midt på aftenen Effay gik på scenen i det stemningsfulde gamle lokale i Skolegade 4 i Hjørring.

Hvor Big Daddy gav den nostalgisk gas med numre af blandt andre Deep Purple, David Bowie og Aerosmith, optrådte de tre unge og utroligt musikalske fyre i Effay med deres egne numre. Afslutningsvis spillede bandet Planteskolen, som burde anbefales til også at skulle optræde til Musik Under Trappen.

Der var proppet ved bordene med den delikate tapas allerede kl. 18.00, men i løbet af aftenen kom også andre gæster ind fra gaden. Ligesom dansegulvet hurtigt blev fyldt.

FlaskePosten ønsker de store elever fra Friskolen Skallerup, hvor lederen i øvrigt er Poul Martin fra Horne, al mulig held og lykke med den spændende uddannelsesrejse til Krakow.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments