
Fede Finn har været i gennem et turbulent forår med flere øjenoperationer, opstart af ”et nyt” Fede Finn & Funny Boyz, ny CD, en TV reality serie til TV2 Charlie, og så de kommende 6 uger på en Danmarksturné, der bare siger spar 2 til det hele med ca. 60 koncerter.
Det er lykkes Fede Finn at samle det stærkeste hold nogen sinde, med en super sangerinde fra Odense, Katrine Daugaard, som er en smuk, 34 årig helt outstanding pige. Med hende kan det ligne en pendant til ”Skønheden og Udyret”, hvis det ikke havde været for trioens tredje ”stærke mand” Torben Eilersen, tidligere keyboard spiller fra Walkers.
Fede Finn & Funny Boyz har netop udsendt deres 14. album, ”Ren Røv At Trut I”, som er blevet fantastisk godt modtaget over hele landet, så godt at der senere på året kommer en TV udsendelse om tilblivelsen af albummet.
Er publikum i besiddelse af en mobil telefon eller et fotoapparat, så er Fede Finn’s sponsor Renault klar med en sjov foto konkurrence. Fede Finn & Funny Boyz har fået masser af fede præmier fra Renault.
Kan du fange en selfie med dig selv og Fede Finn bilen i baggrunden, så send det til [email protected], og du er med i konkurrencen, som afsluttes den 20. juni. Du kan se alle fotos på www.funnyfans.dk Tag et sjovt foto af dig og bilen, og vind masser af fede Renault præmier.
Vil publikum have en på opleveren, så er det med at rive et par timer ud af kalenderen og møde op i Jye’s Bagbutik i Hirtshals lørdag den 28. maj kl. 20.00.