Det er nu på søndag, der igen er fastelavnsfest i Bindslev. Festivitasen starter kl. 14 med familiegudstjeneste i Bindslev Kirke.
– Familiegudstjeneste er selvfølgelig i børnehøjde, hvor Bindslev Kirkes børnekor kommer og synger, fortæller organist Alena Jespersen.
– Derefter bliver der slået katten af tønden på Bindslev Skole. Der bliver afsluttet med kroning, lege, slikposer og fastelavnsboller i Sognehuset, tilføjer Alena Jespersen.
Fastelavnsfesten er arrangeret i samarbejde mellem Bindslev Kirke, KFUM spejderne og Dagli’Brugsen.
Og alt er ganske gratis!
Foto: Arkiv.