Fascinerende afsløring af Fyrklit Alive

Torsdag eftermiddag præsenterede direktør Anders Thorsager og eventmager Henrik "Røde" Jensen sammen med køkkenchef Simon Emil Christensen og de andre ansatte det stort anlagte Fyrklit Alive.

21

Torsdag eftermiddag kunne direktør Anders Thorsager og eventmager Henrik “Røde” Jensen sammen med først og fremmest køkkenchef Simon Emil Christensen endelig afsløre det fulde omfang af det program, der har fjælet sig bag sloganet Fyrklit Alive.

Aller først fik de tilstedeværende imidlertid af Anders Thorsager på helt kortfattet form historien om Fyrklit fra byggeriets start til hans egen ansættelse, men den tager vi snarest i en selvstændig artikel her på FlaskePosten. Programmet er nemlig utrolig spændende.

På forhånd var foredraget med journalist og studievært Michelle Bellaiche allerede afsløret, men herefter kommer med korte mellemrum Hans Pilgaard, Henning Stærk Trio, Anja Lovén, Dissing, Dissing, Las & Dissing, McGuiness og De Gyldne Venner, Lene Espersen, Jørgen Leth og Sisse Fisker.

Det er med andre ord en opmuntrende perlekæde af kendte foredragsholdere og musikere, som man nu i efteråret og foråret 2017 vil kunne opleve på Fyrklit. Her på den lokale webavis vil vi løbende præsentere hovedpersonerne grundigere i god tid før hvert arrangement.

Efter præsentationen af programmet blev der i øvrigt åbnet op for en snak om konceptet og fremtiden, hvor Anders Thorsager og Henrik “Røde” Jensen var lydhøre over for flere gode forslag fra de tilstedeværende på Fyrklit. Ingen tvivl om, at der i den grad er liv på Fyrklit!

Tjek selv hele programmet her: Fyrklit Alive

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments