Fascinerende erindringer af OC alias Ove Christensen

OC var en markant person i Hirtshals. Heldigvis er hans erindringer nu blevet tilgængelige på hjemmesiden hos MarineShaft A/S. Det er Mogens Bilde, som er aktiv i OC Klubben, der har indleveret materialet til MarineShaft A/S.

1172

Den 18. april 2004 åbnede MarineShaft A/S og MarineService A/S på Pier II på Hirtshals Havn. Personerne bag disse firmaer er oprindelige medarbejdere hos OC.

For udenforstående siger de to initialer måske ikke noget, men de fleste lokale og i hvert fald dem med interesse for havnen ved, hvad snakken så drejer sig om. Nemlig Ove Christensen, som startede sin virksomhed i Hirtshals sammen med Fritz Toppenberg tilbage i 1938 i et beskedent værksted i Havnegade.

Da OC startede sin virksomhed, kunne fiskefartøjerne under en isvinter ligge tæt pakket sammen i Hirtshals Havn.

Værkstedet var ligesom de fleste andre virksomheder på havnen dengang kun et lille træhus. OC blev senere eneindehaver, hvorefter virksomheden fulgte med tiden og udviklede sig efterhånden til det største firma på havnen med mange ansatte. Det siger sig selv, at OC skulle få stor betydning for udviklingen i Hirtshals. Såvel på havnen som i byen. Mange unge har fået deres uddannelse i firmaet OC og blev siden spredt for alle vinde i Danmark.

Pier II i Hirtshals Havn.

På MarineShaft A/S fik man derfor den idé at oprette en klub for tidligere ansatte samt kunder og personer med tilknytning til firmaet OC . Med tidligere værkfører Harry Vejnø i spidsen blev klubben en realitet. Det første møde blev afholdt i kantinen hos MarineShaft Hirtshals A/S den 17. marts 2006. Der viste sig at være god interesse for ideen.

Da klubben kom i gang, blev det besluttet at afholde fire arrangementer om året, og det ser ud til at fungere godt. Klubben fik en ekstra dimension, da datteren Jane Christensen indvilligede i at være klubbens protektor.

Når jeg her refererer stort set uændret fra menupunktet om OC klubben på hjemmesiden hos MarineShaft, så skyldes det såmænd, at virksomheden som allerede antydet ovenfor i dag har offentliggjort erindringerne af OC Christensen.

Hele hans egen fortælling om vejen til virksomheden kan således læses her: OC Christensen.


Link til tidligere artikel

Kjeld Vestergaard: Historien om en arbejdsplads på Hirtshals Havn

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kurt Berg
4 år siden

Det var en rigtig god læreplads dengang det hed mesterlære jeg var der fra 1970 til 1975

frank nielsen
4 år siden

Min svoger Børge Hammer Christensen blev udlært ved O.C i halvtredserne senere ansat ved det Amerikanske militær med anbefalinger fra O.C hvor han var fra først i tresserne til sidst i halvfemserne