Farveorgie med Ira Ivanova på Galleri Tornby i Tversted

Galleri Tornby ved Tversted indbyder alle interesserede til fernisering søndag den 18. september kl. 13.00, hvor der kan opleves flot og farverig billedkunst af Ira Ivanova fra Trondheim i Norge.

9

Allerede kl. 11.00 søndag den 18. september åbner Galleri Tornby dørene for dem, der ikke kan vente til ferniseringen kl. 13.00.

Ira Ivanova kommer fra Bulgarien, men har sammen med sin mand boet så mange år i Norge, at norsk er blevet deres andet modersmål. Ira har blandt andet udstillet på det anerkendte Galleri Ramfjord i Oslo, og nu med debut på Galleri Tornby, hvor hun deltager i ferniseringen den 18. september.

Foruden denne flotte udstilling, vil der også være skulpturer og malerier af kendte- og nye kunstnere, der er kommet til her i 2016, især her i sommermånederne er det strømmet til med masser af flotte malerier, også af nye anerkendte kunstnere, og galleriejeren forsikrer, at der virkelig er noget at køre efter.

Desuden har galleriet en lille udstilling på Tversted Turistbureau / Feriepartner, Østervej 2 i Tversted.

Udstillingen kan opleves til og med den 9. oktober. Mere info via www.galleritornby.dk

Galleriet holder åbent kl. 13 – 17 alle søndage i hele udstillingsperioden samt ved henv. på tlf. 24 89 72 62 og +45 22 55 47 74.

Galleri Tornby
Skagensvej 53 B
Vester Tversted

IRA IVANOVA OM SIN KUNST
Jeg kan beskrive min billedkunst som struktureret abstrakt, baseret på former, farver og gode dybder.

Ind imellem arbejder jeg med andre teknikker og holder af at arbejde med forskellige materialer og kunstnerisk grundviden.

Ivanova_Tornby_FlaskePosten_2

Mit mål er at skabe et personligt kunstværk, der indeholder variationer, som aldrig slutter. Mange af mine malerier består af mange lag og forskellige tykkelser, noget med transparente farver tyndet godt op med vand, næsten som akvarel samt spontane bevægelser med penslen.

Jeg holder af at lege med farverne, stærke og kraftige, mørke og lyse… for til sidst at finde balancen i billedet.

Min inspiration får jeg fra alt det omkring mig, der er smukt og skaber glæde. Jeg har en stor personlig tro på, at vi lever i en fantastisk verden fyldt med glæde og positivisme.

Når jeg maler, er det netop med smil, glæde og positivisme… og denne livsglæde og gode energi vil jeg gerne dele med andre via min kunst.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments