
Som en konsekvens af den økonomiske ramme, Hjørring Kommune giver at drive skole for, er bestyrelsen på Hjørring Sydøstskole af ledelsen blevet orienteret om, at man ser sig nødsaget til at sløjfe al lejrskoleaktivitet og skolefest næste skoleår.
– Hverken vi eller skolens ledelse er glade for beslutningen, da lejrskoler har en positiv, social og faglig effekt i forhold til børnene, og fordi den årlige skolefest er en begivenhed, hvor mange børn tager deres forældre med, og hvor forældrene får et indblik i, hvor og med hvad børnene bruger en stor del af deres tid. Det er en af måderne, hvorpå vi hidtil har kunnet implementere dele af en ellers udfordrende skolereform, lyder det fra bestyrelsen.
– Men valget står nu mellem enten at gennemføre disse aktiviteter eller at skære yderligere ned på den nødvendige ekstra støtte, vi stiller til rådighed for børn med udfordringer. Denne støtte blev i forvejen barberet kraftigt ned som en konsekvens af besparelserne, der fulgte med det seneste budgetforlig, uddyber bestyrelsen.
– Vi er orienteret om, at beslutningen er truffet efter samråd med personalet, og både vi og skolen håber på forståelse blandt elevernes forældre, som er blevet orienteret via forældreintra, slutter bestyrelsen ved Sydøstskolen.
Dermå simpelthen være andre steder i kommunen man kan spare, så lad da græsset gro og drop alle de fine dyre ting. Nu må det snart have en ende, vi sparer jo os selv ihjel…
Gad vide hvad det koster når Byrådet tager på studie tur der bliver i hvert fald ikke sparet når vores Borgmester skal give drikkepenge på diverse spisesteder og jeg tror bestemt ikke han tager af egen lomme .