Farvel til folkeskolen?

Af Jakob Gislund & Niels Skipper
Lærere og tillidsrepræsentanter
Hjørring Kommune

Folkeskolens ansatte vænner sig næppe til prikkerunder, men ikke desto mindre ligner det efterhånden snarere en fast procedure end en undtagelse, hvilket ikke mindst også gælder i Hjørring Kommune.

På landsplan er antallet af lærere i folkeskolen faldet med 7.700 fra august 2009 til august
2016. Det viste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Faldet i antal lærere for perioden svarer omregnet til 14 procent. Samlet set ses et
elevtalsfald for hele perioden på 4,7 procent.

Desværre har vi ikke aktuelt det opdaterede tal, men de seneste 10 år indtil 2017 er der nedlagt flere end 375 lærerstillinger alene i det område, hvor faggruppens interesser varetages af Lærerkreds Nord med Lars Busk i spidsen under Danmarks Lærerforening. Kun halvdelen af stillingsnedlæggelserne kan også her begrundes i elevtalsfald. Resten skyldes besparelser samt skolenedlæggelser og den deraf afledte flugt til privatskolerne.

Byrødderne har ganske vist lige afblæst endnu en sparerunde på folkeskolerne i Hjørring Kommune. Ikke desto mindre lider de lokale folkeskoler fortsat på grund af efterslæbet fra de seneste års invaliderende spareøvelser i Hjørring Kommune. Et alt for dårligt budget til folkeskolen bliver ikke bedre af, at man fjerner planlagte besparelser.

Slemt ser det blandt andet ud i det store Sindal Skoledistrikt, der rækker fra matriklen i Lendum til skolen i Bindslev, som for bare få år siden var en del af det daværende Tannisbugt Skolecenter med den nu lukkede Tversted Skole. Her er især lærere, men også andet personale blevet indstillet til såkaldt overtallighed. Begrebet er i sig selv besynderligt, fordi det alene henviser til økonomien og ikke til den pædagogiske kerneopgave, som ellers i dagligdagen fylder og naturligvis er i fokus.

Også SkoleCenter Hirtshals har været nødt til at skære i den pædagogiske stab. Og det er også her skoledelen, der rammes af nedskæringer. De såkaldte tolærertimer bliver drastisk beskåret. Ligesom støtteundervisning køres endnu længere under, hvad der burde være et minimumskrav.

Besparelserne og den uhensigtsmæssige skævvridning af forholdet mellem antal lærere og elever har desuden fundet sted samtidig med, at folkeskolerne har haft som politisk dikteret målsætning at inkludere stadig flere elever, der tidligere gik i specialklasser.

Målet er imidlertid delvis skudt i sænk af den beskrevne udvikling, idet de lokale folkeskoler igen sender flere og flere elever i lige præcis specialklasser. Hver gang en lokal folkeskole ikke kan rumme en elev, koster det imidlertid institutionen rundt regnet 250.000 kroner.

Udviklingen har da også tvunget folkeskolerne til ikke bare at skære ind til benet, som det populært hedder, men nu også at save direkte i den pædagogiske knogle. Der spares således ikke blot på lejrskoler og skolefester, men tillige på undervisningsmaterialer og fagportaler samt altså igen lærere.

Allerede i 2011 lød der et pessimistisk farvel til folkeskolerne i en skarp analyse offentliggjort i magasinet Mandag Morgen. Folkeskolen blev beskrevet som stående i et vadested med legitimitetskrise og faldende opbakning fra forældre.

Mængden af udefrakommende politiske krav og pædagogiske trends udviklet i kreative konsulenters hoveder og plantet i folkeskolerne voksede dengang og gør det såmænd fortsat. Forhåbentlig betyder alt dette ikke et farvel til folkeskolen.

Afviklingen er under alle omstændigheder alarmerende!