Farvel til et liv med fisk og familie

Familie og venner samt bekendte og borgere sagde denne lørdag Freddy Schlie, der blev født i 1933 og døde 29. december 2018, et smukt sidste farvel i Hirtshals Kirke.

2575

Det var sognepræst Aksel Lindy Toft, der på smuk og værdig vis forestod lørdagens bisættelse af Freddy Schlie i en fyldt Hirtshals Kirke.

Aksel Lindy Toft sammenfattede fornemt et langt liv med familie og fisk startende med Freddys første hyre bare 13 år gammel fra Thyborøn og kun tre år senere fra Hirtshals Havn.

Freddy Schlies 40 år med hustruen Jytte og efterfølgende 26 år med Alice fik også smukke ord med på vejen, hvilket tillige gjaldt sønnerne Kaj og Jens, der gjorde deres far stolt ikke mindst med etableringen af egen virksomhed i Hirtshals. Ligesom også børnebørn og oldebørn blev inddraget.

Der skal imidlertid ikke her tærskes langhalm på sognepræstens ord, der i øvrigt opridsede et arbejdsomt og rigt liv med fiskeri og fisk, men i stedet fortælles en lille historie, der kan illustrere, hvor fint et menneske, der i dag blev bisat fra Hirtshals Kirke.

Da min hustru Hannes og min datter Victoria i 2016 skulle konfirmeres, havde Freddy Schlie lovet at køre med hende i hans flotte hvide Audi.

Konfirmanden og Freddy på den store dag i Audien.

Desværre fik Freddy lyst til at sælge sin cabriolet et stykke tid før konfirmationen i Emmersbæk Kirke. Heldigvis var et ord et ord for Freddy.

Derfor betingede han sig ved salget, samtidig med at han købte ny bil, at han måtte have lov til at låne cabrioleten på den store dag. Således blev det selvfølgelig.

For sådan et ordholdende og i ordets aller bedste betydning ordentligt menneske var Freddy Schlie. Æret være hans minde!

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments