Det lyder voldsomt, men det er bare sjov. I samarbejde med Riddlehouse Escape Room i Køge har Hirtshals Turistforening etableret en mulighed for at opleve byen på en anderledes og spændende måde. Tag på en byvandring i Hirtshals og lær byen at kende alt imens der løses sjove gåder for til sidst at kunne udpege tyven.
Skattejagten, som er målrettet børn mellem 6 til 13 år og deres voksne, starter ved Hirtshals Turistbureau på Jyllandsgade 10, går gennem byen, til Vesthavnen og tilbage igen. I en blanding af skattejagt og byvandring kommer I rundt til nogle af byens seværdigheder og børnevenlige steder, og opdager måske derved historier og steder, som ikke er så kendte. Turen henvender sig derfor både til turister, og lokale der vil lære deres by bedre at kende. Hirtshals Turistbureau har haft et par familier på testtur, og RiddleHunten taler til hele familien med gåderne og historierne.
Historien, der danner baggrund for RiddleHunten handler om at nøglerne til fyret er blevet stjålet. Uden denne nøgle kan fyrmesteren ikke tænde lyset i fyret, og så kan skibene ikke finde trygt i havn. Fra de fleste steder, hvor en gåde skal løses, kan man se fyret, som er Hirtshals’ smukke vartegn. De steder der skal løses gåder, er alle steder der kendetegner eller har betydning for Hirtshals. For eksempel skal man forbi Lille Tektonisk Plads, PlastElla, Dolosblokken og flere af byens pladser.
For at skyde jagten ordentlig i gang og byde RiddleHunt velkommen til byen tilbyder Hirtshals Turistbureau de første fem familier, efter først til mølle-princippet, gratis deltagelse foruden en lille præmie. Til gengæld håber turistbureauet på en anmeldelse af oplevelsen fra dise fem familier.
RiddleHunten tager ca. 90 minutter og koster 75 kr. pr. person, børn under 6 år deltager gratis. Det er muligt at prøve Riddlehunt fra den 24. juli. Starten går fra Hirtshals Turistbureau på Jyllandsgade 10.
A tror det er Niels Skipper