Af Henning Brogaard
Fisker
HG 45 Pavia
Den tilladelse, som Hjørring Byråd har givet til Danish Salmon til at udlede 45 tons kvælstof i Skagerrak, er da helt hen i vejret.
Det kan godt være, 45 tons ikke er ret meget i forhold til Skagerrak, men hvem har styr på, at 45 tons ikke er 45.000 tons? Det her handler ikke om 45 tons forurening, men om signalværdien af tilladelsen.
Når forbrugerne rundt om i Europa og miljøorganitionener bliver bekendt med, at man bevidst forurener Skagerrak, så bliver det en katestrofe for alle, der fisker i Skagerrak.
Hver dag er der fra 150 til 400 fiskefartøjer med AIS, plus dem uden AIS, der fisker i Skagerrak. Alle de fisk, hummer og rejer, der bliver fanget, bliver solgt i hele Europa.
Grunden til, at vi nu får en fin pris for vores rødspætter, er jo, at forbrugere og miljøorganisationer har fået øjnene op for, at pangasius er opdrættet i mega forurenet miljø.
I Frankrig har en stor fødevarekæde med 11.000 butikker stoppet for alt salg af pangasius. Det kunne da godt hænge sammen med den stigende efterspørgsel på rødspætter.
Ved de lige i Hørring Byråd, hvad de har gang i??? Dansk Fiskeriforening må altså følge op på det og få det stoppet!
PS: Ham Alex, da han var direktør i Nordic Seafood, var han en af de største importører af forurenet fisk fra Østen med faldende rødspættepriser til følge.
Nu har man gu’ hjælpe mig givet ham lov til at forurene verdens bedste fiskevand, nemlig Skagerrak. Hvad fanden tænker man på.
Foto: Arkiv af udvalgsformand Ole Ørnbøl.