Michael Engbjerg: Falliterklæring af Danmarks Fiskeriforening

Ikke alle er lige imponerede over politikernes seneste tackling af de hollandske bomtrawlere, hvilket blandt andre tæller lokalpolitiker Michael Engbjerg fra DF.

1658

Forleden fortalte vi historien om, hvordan hollandske fiskere angiveligt efter et månedslangt massivt pres fra de nordjyske fiskere og et partsmøde havde efterkommet tre af kravene fra Thorup Strand og Hirtshals.

Ikke alle er imidlertid lige imponerede over resultatet.

– Det er intet værd, det de er blevet enige om. Det er jo ikke indstillet til et lovkrav, lyder det således i en kommentar fra Michael Engbjerg, der sidder i Hjørring Byråd for Dansk Folkeparti.

– Det er ligesom i Kejserens nye klæder. Der er ikke noget konkret i disse forslag. De skal registere deres fangst efter hver slæb, men der står ikke, at de skal have E-log, så jeg formoder, at det stadig er på papir, de skal oplyse dette, forklarer Michael Engbjerg.

– Der skulle mindst være lovkrav om udlosning før farvandsskifte. Hvor blev udvidelse af sømilsgrænsen af. Danmarks Fiskeriforening PO oplyste, at de ville arbejde for en 12 sømilsgrænse på hele den danske vestkyst, uddyber lokalpolitikeren fra DF.

– Nej, det var igen et hyggeligt kaffemøde, hvor de udveksler gode ideer, men intet der kan bruges af danske fiskere, fastslår Michael Engbjerg.

Ifølge lokalpolitikeren er der spillet fallit af især Danmarks Fiskeriforening.


Link til tidligere artikel

Gennembrud overfor hollandske bomtrawlere

 

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
bente koning
4 år siden

Uforståligt, for de personer som har fiskeri som erhver er det rystende, ikke mindst for vor fælles miljø, tror virkelig at man taler for døve øre, os som er kystfolket ser og forstår dette galskab……desværre er hverdagen et reglsæt af skemaer der skal udfyldes mm, tror ikke det trænger igennem, for os som kommer på havnen og havet er det dybt godnat at der ikke er forståelse .

Per jensen ( fisker fra Hirtshals )
4 år siden

Mon det i bund og grund ikke delvis skyldes at toppen af Fiskeriforening ikke ønsker at der skal være udlosnings pligt ved farvands skift , mon ikke dette er er pågrun af egne interesser for toppen af Fiskeriforeningen , som det er idag har vi ikke en fiskeriforening der varetager de smås problemer , hele politikken i fiskeriforening går kun på hvordan de store nybygninger kan få det nærmere , skidevær med det små de er jo ikke ønsket i fiskeriet og med deres bortgang bliver der jo mere til de større

Erik Høgh-Sørensen
4 år siden

Det er en menneskeskabt miljøkatastrofe, som Danmarks Fiskeriforening lader passere stort set upåtalt. I DF arbejder vi for en løsning, som desværre hverken Venstre eller Socialdemokratiet vil være med til, nemlig et midlertidigt forbud mod bomtrawl i Skagerrak. Det kunne indføres i morgen, hvis regeringen ville, uden at bryde EU’s regler.