Fætre får 6 og 4 års fængsel for dødsvold i Hirtshals

Mandag faldt der dom i sagen om to fætre fra Hirtshals, der er kendt skyldige i vold med døden til følge mod en 42-årig rumæner. Den 27-årige er idømt seks års fængsel, mens den 30-årige er idømt fire års fængsel.

3255
Foto: Per Frank Paulsen.

I onsdags blev to mænd fra Hirtshals på henholdsvis 30 og 27 år kendt skyldige i sagen om drabet på en 42-årig rumæner. De to, som er fætre, er kendt skyldige for vold med døden til følge og mandag faldt der dom ved Retten i Hjørring.

Den 27-årige blev idømt seks års fængsel, mens den 30-årige blev idømt fire års fængsel.

Anklageren krævede otte års fængsel til den 27-årige og syv års fængsel til den 30-årige.

Begge mænd udbad sig betænkningstid.

Sagen stammer fra oktober 2018. Her blev en 42-årig rumæner tidligt om morgen fundet død på gaden i Hirtshals.

Den 42-årige var blevet overfaldet på Sophus Thomsens Gade i Hirtshals af de to fætre, som var i byen i Hirtshals.

Overfaldet fandt sted en sen nat i oktober 2018, efter de tre mænd havde været i byen Admiralen i Hirtshals. Den 42-årige rumæner havde lagt an på den ene af fætrene. På grund af det – og fordi de fætrene mente, at den 42-årige var pædofil – besluttede de sig for, at han skulle have tæsk.

Den ene af de fætrene lokkede herefter offeret ud på gaden, under påskud af at de skulle hjem i seng sammen. Udenfor stod den anden af fætrene klar, og da de nåede til Sophus Thomsens Gade, overfaldt de manden.

Anklagemyndigheden gik efter, at få de to mænd kendt skyldige for manddrab, men både dommere og nævninge mente ikke, at det kunne bevises, at de to mænd havde til forsæt at dræbe den 42-årige rumæner.

Den gang fremgik det blandt andet af kendelsen at:

– De to tiltalte er frifundet for drab. Retten finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at de tiltalte havde direkte forsæt til at dræbe den rumænske mand.

– Retten finder endvidere, at de tiltalte uanset voldsomheden af den udøvede vold og skaderne, som følge af denne, og ikke indså det som overvejende sandsynligt at rumæneren ville dø som følge af volden. Retten finder ikke, at der er ført bevis for, at de tiltalte havde forsæt til at dræbe.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

5 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Trine
4 år siden

Kan ikke lade være med at tænke på om straffen havde været en anden, hvis det var en lokal, det var blevet slået ihjel…
Sølle hvad man kan få i straf for at tage et menneskeliv.

Henrik Pedersen
4 år siden
Reply to  Trine

Jeg synes det er smagsløs

Henrik Pedersen
4 år siden

Jeg synes det er smagsløs at sidde og komitere sådan noget som i ikke ved noget om skam jer

Hilary Sørensen
4 år siden

Havde det nu været en dansker, så havde straffen nok set anderledes ud. Vorherrebevares et retssystem Vi har.

Peter nielsen
4 år siden

Alt for lidt i straf 6 og 4 år så er de ude efter 3 år.