“Vi har besluttet at udsætte generalforsamling i Fæstebondeforeningen til den 19. september 2020. Så må der forhåbentligt være blevet normal situation i landet”, fortæller Agnes Pilgaard, formand for de mange fæstebønder, der er med til at støtte op om Victor Petersens samling…
Der var ellers lagt op til at fejre foreningens første 25 år den 18. april, men såvel fæstebønder som selve Victor Petersens Willumsen-samling må se i øjnene, at 2020 i den grad har fået sin helt egen dagsorden, som desværre betyder, at store dele af det kulturliv, som kræver fællesskab og personligt fremmøde, er sat på vågeblus…
I den netop udsendte ODDEN BORG AVIS kan man læse, at sæsonen skulle have været skudt i gang med fernisering på en særudstilling med værker af Peter Nansen Scherfig.. Ham må vi have til gode, men måske kan du kigge lidt nærmere på ham her: Peter Nansen Scherfig på instagram…
I ODDEN BORG AVIS kan man ud over omtaler af sidste års jubilæum og fortællingen om det første år i Fæstebondeforeningen også læse om Fondsbestyrelsens arbejde samt få et indblik i, hvilke aktiviteter man havde planlagt til afvikling i 2020… Aktivitetskalenderen lover jeg at vende tilbage til, når Danmark begynder at åbne igen…
Victor Petersens Willumsen-Samling – facebook
Foto: Elling