Billetter til hver af de tre arrangementer, som er beskrevet nedenfor, købes på Herregården Odden kl. 10 til 17, eller bestilles samme sted på tlf. 9897 5202, hvor der vil blive anvist betalingsmåde. Billetter kan også købes på Hirtshals Turistbureau. Billetpris kr. 475.- pr. person for hele arrangementet inkl. drikkevarer.
Fælles program for hver af aftenerne:
• Ankomst kl. 17:30 og velkomstdrink og forret i form af tapas i Hestestalden, hvor der ligeledes
vil blive fortalt lidt om selve herregården og dens historie.
• Omvisning i Victor Petersens Willumsen-samling.
• Hovedret og dessert serveret i herregårdens stuer, leveret af Landkøkkenet Mygdal, som
har lavet tre forskellige og meget spændende menuer.
• Live musik i Flygelstuen eller Hestestalden med kaffe, te og småkager, slutter kl. 22.
Den 17. juli:
Hovedret: Timianstegt svinefilet
med bacon. Bagte søde kartofler
med top af sellerimos. Agurk
med hytteost, purløg og rød syre.
Halve bagte ferskener med ost.
Vindruesauce.
Dessert: Isparfait med syltet appelsin
og nøddetærte med marcipan
og nougat.
Musik: Jutta Engbjerg underholder
på det fine flygel i Flygelstuen.
Al slags musik – måske
endda lidt fællessang.
Sidste tilmelding: 15. juli.
Den 31. juli:
Hovedret: Honning/hvidvinsstegt
kalveculotte. Solbærsyltede
glaskål. Grønkålspure med
ost. Stegte aspargeskartofler og
pebersauce.
Dessert: Pære/chokoladetærte
med myntecreme og sorbet is.
Musik: “Midt i Ugen”, danske og
udenlandske hits fra tresserne og
frem, 6-mands band.
Sidste tilmelding: 29. juli.
Den 14. august:
Hovedret: Ølbraiserede hangersteak,
halve bagekartofler med
kålrabi/kartoffelmos. Bagte
rodfrugter med perleløg. Feta og
syltede rødløg. Ølsauce.
Dessert: Nøddekurve med vaniljemarineret
frugt, serveret med
chokolade/mynteis og hindbærcoulis.
Musik: “Coffee Break” fra Hirtshals
spiller og synger danske og
engelske sange – og giver en lille
historie til.
Sidste tilmelding: 12. august.