Færrest arbejder hjemme i Nordjylland

Mens omkring en tredjedel af de privat ansatte lønmodtagere på landsplan i øjeblikket arbejder hjemme, så er det kun 16 procent af de privat ansatte nordjyder, der lige nu har hjemmearbejdsplads. Det viser tal fra Dansk Industri.

184
Skærmarbejde hos Fjordbak Byg. Foto: Hjørring ErhvervsCenter.

Coronavirussen spreder sig med store konsekvenser til følge for det nordjyske erhvervsliv. Men selv om mange er sendt hjem for at begrænse smittespredningen, så betyder det ikke, at produktionen er gået helt i stå. Faktisk holder ca. 32.000 nordjyder hjulene i gang i økonomien fra deres hjemmekontorer, viser en ny analyse fra DI. Det svarer til hver sjette medarbejder i den private sektor, hvilket er lidt færre end på landsplan.

I den private sektor arbejder 640.000 lønmodtagere hjemme i øjeblikket. Det svarer til knap en tredjedel af alle privatansatte lønmodtagere.

Tallet er udregnet på baggrund af svar til DI’s virksomhedspanel, som ekstraordninært er blevet spurgt om deres syn på den økonomiske situation i lyset af coronakrisen. I alt 827 svar er givet, og de er blevet opregnet til tal for hele den private sektor ud fra svarenes fordeling på branche og virksomhedernes størrelse.

Flest hjemmearbejdspladser i hovedstaden

Med 41 pct. er andelen, der arbejder hjemme, klart højest i Hovedstaden. Herefter følger Midtjylland, der blandt andet omfatter Aarhusområdet, med 30 pct. Syddanmark placerer sig i midten med 25 pct., mens regionerne Sjælland og Nordjylland har de laveste andele med 20 og 16 pct.

I Hovedstaden er andelen af personer med videregående uddannelser klart højest, og de har typisk meget lettere ved at udføre en del eller hele deres arbejde hjemmefra end ufaglærte og faglærte medarbejdere. Det er på den baggrund, at Hovedstadens meget højere andel skal ses, skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Kilde: TV2 Nord.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments