Ikke færre end 81 pct. af uddannelsespladserne med optag i 2019 er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.
Det er en stigning på et procentpoint i forhold til 2016. Dermed er forskellen mellem antallet af optagede i de fire store byområder og resten af Danmark blevet større de sidste fire år, viser ny analyse fra Balance Danmark:
“Vi har oplevet et klart stigende politisk ønske om at sikre flere decentrale uddannelser de sidste fire år. Stort set alle partier er enige om, at vejen til et Danmark i bedre balance netop går via flere uddannelser uden for de store universitetsbyer. Forslagene har været gode, men handlekraften har manglet. Derfor ser vi nu, at udviklingen er gået den forkerte vej,” siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark.
Mobilitetsundersøgelser fra bl.a. Danske Regioner viser, at langt størstedelen af de færdiguddannede bliver boende i og omkring det område, hvor de har læst. Og netop dimittenders manglende mobilitet øger blot behovet for at styrke de decentrale uddannelser, siger Kim Ruberg:
“Når de færdiguddannede ikke vil flytte sig særligt langt, har vi jo som samfund en forpligtelse til at sikre, at man kan studere i hele Danmark. Sikrer vi ikke det, vil store dele af Danmark stå og mangle alt fra ingeniører, læger, lærere, sygeplejersker og mange andre professioner, som er helt afgørende for, at virksomheder kan skaffe arbejdskraft, og at velfærdssamfundet kan fungere i hele landet.”
Anbefalinger til Christiansborg
Balance Danmark kommer i analysen med en række anbefalinger til politikerne på Christiansborg. Først og fremmest har organisationen en målsætning om, at 50 pct. af alle uddannelsespladser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal placeres uden for de fire store byområder, mens klyngeunderstøttende universitetsuddannelser skal placeres i de relevante klynger og bringe andelen af universitetsuddannelser i de fire store universitetsbyer ned fra 96 pct. til 90 pct.
Samtidig peger Balance Danmark på behovet for en langsigtet strategi og plan for et decentralt Uddannelsesdanmark, hvor man indtænker de regionale behov:
“Vi anbefaler, at man i langt højere grad skal tage udgangspunkt i et regionalt perspektiv, når man ser på udbuddet af videregående uddannelser. Dermed får vi de erhvervsmæssige styrkepositioner, der varierer fra område til område, til at spille langt bedre sammen med uddannelserne,” siger Kim Ruberg og fortsætter:
“Det er oplagt, at staten, regioner, kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i et tæt samarbejde skal kortlægge de aktuelle og fremtidige behov for uddannelser og arbejdsmarkedsprofiler regionalt og lokalt. Det vil ikke blot sikre de rette uddannelser i de forskellige områder af Danmark, men også være med til at styrke de gode klynger, vi allerede har.”
Analysens hovedkonklusioner:
- Der blev i alt optaget 65.714 studerende på en videregående uddannelse i 2019. 81 pct. af uddannelsespladserne med optag i 2019 er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er samme procentvise fordeling som i 2018.
- De syv kommuner med flest uddannelsespladser, København, Aarhus, Odense, Aalborg, Frederiksberg, Roskilde og Lyngby-Taarbæk, er også de kommuner, der har flest uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere – med Lyngby-Taarbæk Kommune som klart nummer et med hele 52 uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere.
- Fordelingen af uddannelsespladser på de enkelte uddannelsesinstitutioner lyder således i de fire store byområders favør: Universiteter – 95 pct., erhvervsakademier – 71 pct., professionshøjskoler – 64 pct. og øvrige uddannelser – 71 pct.
- Der blev i 2019 optaget 771 flere studerende på en videregående uddannelse sammenlignet med 2018. 602 af de uddannelsespladser er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg.
- I 2019 blev der optaget 725 færre studerende på en videregående uddannelse sammenlignet med 2016. Antallet af optagede er fra 2016 til 2019 faldet med 201 i de fire store byområder, mens resten af Danmark i 2019 optog 524 færre end i 2016.
