Færøsk reder roser MarineShaft

MarineShaft har blandt andet lavet et omfattende serviceeftersyn på hele fryseanlægget ombord på rederiets Arctic Viking.

771
Udsigten fra OC's Plads i Hirtshals over mod det nuværende MarineShaft. Foto: Arkiv.

I de forgange dage har MarineShafts køleafdeling opholdt sig i Norge for at efterse fryseriet ombord på den færøske fisketrawler Arctic Viking som losser i Tromsø. Det er den første fangstrejse efter en større service og reparation samt installation af to nye pladefrysere på fryseriet.

MarineShaft har igennem flere år haft fornøjelsen af at servicere Arctic Viking. Blandt andet i 2014, hvor skibet sejlede til Hirtshals og MarineShaft havde hovedentreprisen som omfattede maling, nye kraner, omkonvertering af køleanlæg, renovering af rejefabrikken, overhaling af hovedmotor med mere.

– Vi har erfaret, gennem et flerårigt samarbejde med MarineShafts Køleafdeling, at firmaet ikke kun består af navnet “MarineShaft”, men af nogle dygtige medarbejdere, som er ansvarsfulde og tager deres arbejde med største alvor og ansvarsfølelse, fortæller reder Anfinn E. Dam fra rederi P/F Lidin, der blandt andet har skibet Arctic Viking.

Da vi vinter i år var på værft i Thorshavn for at klasse skibet, skifte hovedmaskine og hjælpemaskiner, ja, da var det naturligt for os at det blev Marine Shaft der skulle lave arbejdet der omfattede frysemaskineriet, forklarer Anfinn E. Dam.

– Vi er utrolig stolte af denne anerkendelse fra vores gode kunde igennem mange år, lyder det fra Marketing Manager Hanne Magnussen hos MarineShaft A/S.

Læs hele artiklen ved kilden her på linkedin.com: God kunderelation bygget på tillid og dedikeret arbejdsindsats

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments