
Den aktuelle udstilling på Hirtshals Fyr er sammensat af stentryk fra det færøske værksted Steinprent. Det er derfor flere færøske malere, der har arbejdet med på trykkene.
Efter at formanden for kunstudvalget Henny Nielsen i lørdags havde havde budt velkommen til ferniseringen lyttede omkring 150 gæster med, da indehaverne af Steinprent, som er Fríða Matras Brekku og Jan Andersson, fortalte om færøsk kunst og om det spændende værksted på havnen i Torshavn. Der var skabt en god stemning, så de mange gæster nød turen rundt i udstillingen.
Udstillingen Fra Torshavn til Hirtshals er åben dagligt mellem kl. 13 og kl. 17 til og med søndag den 16. juli. Der er i øvrigt dagligt åbent i Kaffestuen på Fyret mellem kl. 10 og 17.
Kilde: Hirtshals Fyr.
Foto: Søren Friis.