Renovering af facaden på Det Gamle Rådhus i Hirtshals

I august går kommunen i gang med at renovere facaden på Det Gamle Rådhus i Rådhus.

358

Det Gamle Rådhus i Hirtshals er en ældre bygning, som i et udsat miljø som Hirtshals har brug for konstant vedligehold for at kunne bevare sin stand. Igennem en årrække har man konstateret stigende problemer med fugt, synligt indvendigt på bagmuren.

Undersøgelser har dernæst vist, at det er nødvendigt at montere nye bindere i facademuren, fordi de oprindelige bindere er tæret væk. Binderne skiftes ved at bore nye i. Desuden imprægneres facaderne, så murværket bliver vandafvisende og beskyttet mod vandindtrængen, men stadigvæk åndbart, så fugt indefra kan trænge ud igennem muren og fordampe.

Team Byggeri hos Hjørring Kommune forventer at starte arbejdet med facaderenovering i august og afslutte det inden efteråret får fat. Der sættes stillads op omkring bygningen, men der vil stadig være adgang til de forskellige funktioner, mens arbejdet står på.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments