Som dansker kender man al for godt til det grå vejr, kulden og tristheden, der typisk indfinder sig efter jul. Med det nordiske klima er vinteren en mørk og dyster omgang, hvor det kan være svært at have energi til en travl hverdag. Det er derfor vigtigt, at man giver sig selv de bedste forudsætninger for et godt energiniveau, selvom det er midt februar.
Noget af det, der har en stor indflydelse på menneskers energiniveau er mængden af dagslys – og det er naturligt nok derfor, man føler sig så træt og uoplagt om vinteren. Det er en begrænset mængde af timer af dagslys, der er om vinteren, og derfor er det vigtigt, at man får udnyttet det lys, der nu er. Det kan virke umuligt, når man arbejder fra 8 til 16. Men ofte kan blot et par minutters frisk luft og lys gøre en stor forskel. Man kan eksempelvis tage jakken på og nyde sin kaffe i pausen udenfor, eller gå en kort tur. Så føler man sig også mere veloplagt, når man kommer tilbage til arbejdet.
Brug altanen
En altan er en stor hjælp om vinteren. En altan gør det nemt at komme ud og trække friskt luft og få suget noget lys til sig. At spise frokost eller drikke kaffe på altanen, når det er muligt, er en rigtig god rutine at få etableret. Det er både hyggeligt, men også nemt, for man skal bare tage varmt tøj på, evt. et tæppe under armen og sætte sig ud og nyde lyset med en kop kaffe eller varm chokolade. Mange af de danske vinterdage er kolde og blæsende og ikke nødvendigvis med nedbør – og så længe det er tørvejr, handler det blot om masser af tøj og tæpper. Samtidig kan man også nemt gøre det hyggeligt og indbydende på altanen med lanterner eller lyskæder.