Exitstrategi kører nu for fuld kraft i Bindslev

Exitstrategi tiltrækker sig opmærksomhed især blandt eleverne på Bindslev Skole.

24

Existrategi er navnet på den plan, som lokalpolitikerne og forvaltningen har lagt for at reducere antallet af overflødige kvadratmeter, når man blandt andet nedlægger skoler i Hjørring Kommune.

Exitstrategien er eksempelvis i gang for fuld kraft i Bindslev. Her har man sat adskillige hestekræfter og mandetimer ind på at rive den gamle skoletandpleje ned, hvilket tiltrækker sig opmærksomhed fra børnenes side.

Tandplejen er dog kun begyndelsen på exitstrategien i Bindslev. Ganske vist fortsætter skolen ifølge udspillet fra lokalpolitikerne som såkaldt undervisningssted i Sindal Skoledistrikt. Til gengæld rages også den ældste del af selve skolen ned.

Dermed kan elever og ansatte se frem til i endnu en rum tid at have larm og for børnenes vedkommende en spændende gravko kørende rundt omkring skolen på de fornuftigvis afspærrede områder.

Første artikel om planen: Exitstrategi er iværksat ved Bindslev Skole

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments