Exceptionelt vellykket arrangement i samarbejde mellem Spar og Fun-Park

Det blev intet mindre end en knaldhamrende stor succes, da René Ejstrup Larsen fra Spar denne lørdag gennemførte en fælles event med Allan Kristensen i Fun-Park.

615

Indenfor management og ledelse findes der givetvis et hav af lærebøger og konsulenter med hver deres bud på, hvordan man med succes skaber en uovertruffen god oplevelse for kunderne.

Med hensyn til den exceptionelt vellykkede event lørdag arrangeret i samarbejde mellem Spar og Fun-Park tror jeg imidlertid, at succesen skyldes en kombination af flere ting, som man ikke bare kan tilegne sig, men vigtigst af alt var derfor nok også kemien mellem Allan Kristensen og René Ejstrup Larsen.

For en umiddelbar betragtning har de to måske ikke meget andet til fælles, end at de driver hver deres vellykkede virksomhed, men med deres gode humør og fine fornemmelse for gæsternes velbefindende matchede og supplerede de i dag hinanden fornemt, idet de fik skabt en utrolig hyggelig stemning.

Der var ikke bare smagning af rom, gin og portvin, men tillige adskillige vine fra blandt andet det ungarske Tower Winery, der indehaves af blandt andre Ester og Lars Rokkjær. Med sig havde sidstnævnte winemakeren Román Péter, som fortalte om baggrunden for vinene med det fælles navn Friends.

Endelig var der selvsagt det grillede kød fra krondyr og dådyr samt pølser af førstnævnte, som smagte fuldstændig himmelsk og fik én til rent at glemme, at man ikke spiste med tretornet sølvbestik endsige drak af hånddrejede vinglas.

Kæmpe hatteløft for et arrangement, der forhåbentlig bliver en tradition i Fun-Park

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments